Sommerblomsten, som denne gang går til Brugs-Inger, er sponseret af Villa Tusindfryd.
Sommerblomsten, som denne gang går til Brugs-Inger, er sponseret af Villa Tusindfryd.

Ildsjæl får sommerblomst

Brugs-Inger er kendt og elsket over hele Jyllinge for sit altid hjælpsomme væsen, som sikrer hende ugens sommerblomst. Kender du også en, som fortjener en særlig anerkendelse, så send en mail til redaktion.egedal@lokalavisen.dk

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del
Af Mette B. Sørensen

"Vi er mange her i Jyllinge, der synes, at Inger Nonboe Hansen også kaldet Brugs-Inger skal have Ugens blomst," sådan starter indstillingen til sommerblomsten fra Jytte Andersen, som fortsætter:

?Inger stiller altid op, når der er brug for hjælp. Hun har i mange år været frivillig hjælper i Egnshistorisk Forening med at klippe relevante artikler i lokalaviserne ud hver onsdag. Hun har været behjælpelig i Gundsø Teater og Musik forening ligeledes i mange år. Inger er desuden hjælper på den bus, der kommer med de ældre, der ikke selv kan komme til centret for at handle. Hun hjælper også til ved ÆldreSagens arrangementer i Værestedet. Brugs-Inger har gået utallige byvandringer med interesserede i Jyllinge og Gundsømagle, hvor hun fortæller levende om egnens historie, også frivilligt arbejde, ligesom hun også hvert år cykler Gundsø rundt med interesserede i forbindelse med Sommerfesten. Inger har gennem årene også gået ud som besøgsven og har senest meldt sig til Kastaniehavens Venner, hvor hun går på besøg hos de ældre, der ikke får så mange besøg. Det skal lige nævnes, at Inger bliver 77 år i august, så vi synes, det er super godt gået.?

Da Lokalavisen fanger Brugs-Inger i hendes hjem, har hun endnu endnu en dag i hjælpsomhedens tegn foran sig. Hun skal nemlig tømme loft for en bekendt og hjælpe med at køre det på genbrugen.

?Hvor er det dejligt, det er jeg meget glad for,? siger Inger Nonboe Hansen om modtagelsen af sommerblomsten.

Publiceret: 25. Juli 2012 06:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Egedal