Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Julecirkus kommer til byen

Baldoni’s julecirkus kommer til Veksø 29. november

Julen er fyldt med traditioner, hygge, samvær, nisser, julegodter og naturligvis julemanden. Baldoni's Julecirkus byder på det hele, når de besøger Veksø onsdag 29. november og byder velkommen til årets juleshow klokken 17 i Veksø Mulituhal.

“Baldoni"s nisser er som altid i hopla. I år bliver manegen fyldt med både små og store nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, simpelthen nisser og jul i alle afskygninger. De er utålmodige og ellevilde for at vise jer, hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på jer,” skriver Cirkus Baldoni i en pressemeddelelse.

Jul for hele familien

De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier. Derudover får publikum også mulighed for at nyde den glade julegris Anton Antonius' frække og sjove påfund. Den kære gamle julemand har også lovet at komme, selvom han har meget travlt, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne, skriver Baldoni.

Allerede ved døren emmer der af jul med glad julemusik, og når man træder ind i salen, ser man manegen med gran, kugler og lys og nyder duften af klementiner, popcorn og varm gløgg.

Kun en forestilling

Billetsalget er allerede startet og der er kun en forestilling i Veksø. Man kan sikre sig billetter på telefon 2086 6010 hverdage mellem 9 og 14, købe/bestille på julecirkus.dk eller på spillestedet ved indgangen fra en time før forestillingerne.

Publiceret: 08. November 2017 11:18

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt