Stenlændernes tambourkorpset spiller i Egedal Center og på Maglevad. Foto: Poul Salling
Stenlændernes tambourkorpset spiller i Egedal Center og på Maglevad. Foto: Poul Salling
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Julemarked på Maglevad

Stenlænderne holder traditionen tro et julemarked på Maglevad, hvor der blandt andet vil være Luciaoptog

Stenlændernes er lørdag 3. og søndag 4. december klar med et julemarked på spejdergården Maglevad i Stenløse.

Åbningen foretages lørdag kl. 10.00 af Vicky Holst Rasmussen, formand for social- og sundhedsudvalget i Egedal Kommune.

Julemarkedet er åbent lørdag og søndag fra kl. 10.00 og 16.00, og her kan årets juletræ købes på gårdspladsen. Gårdens lade er som tidligere flot julepyntet, og her kan handles i de mange boder med juledekorationer og julepynt, tombola, gløgg og æbleskiver, og i det gamle stuehus kan der købes kaffe og kage.

Lørdag kommer folkedanserne fra Ølstykke og danser i laden kl. 11.30, mens Stenlændernes tambourkorps spiller i Egedalcentret lørdag kl. 12.00 og går derefter til julemarkedet og spiller på Maglevads gårdsplads kl. 13.00. En time senere går spejderne luciaoptog i laden.

Søndag kl. 11.00 er der opvisning af Stenløse Gymnastikforenings børnehold. Kl. 12.30 er der Luciaoptog, og kl. 13.00 spiller tambourkorpset igen på maglevad.

Udstilling vises frem

Stenlændernes spejdermuseum, der har hjemsted i gårdens gamle staldlænge, viser årets nye store udstilling om sommerlejr i 1956 sammenlignet med sommerlejr i 2016. Der bliver en udstilling om spejdergenerationer ”Spejderstamtræ” og om spejder radioamatører ”Jamboree on the air”.

Åbningen foretages lørdag kl. 10.00 af Vicky Holst Rasmussen, formand for social- og sundhedsudvalget i Egedal Kommune.

Publiceret: 29. November 2016 11:09

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere