Søren Gitz Johansen fra Jyllinge ses her under Carbon3-turen
Søren Gitz Johansen fra Jyllinge ses her under Carbon3-turen

Jyllinge-sejler slår 16 år gammel rekord

"Jeg sov kun to timer ud af 57. Det var hårdt, men det var anstrengelserne værd," siger Søren Gitz-Johansen, der var med i Danmarks hurtigste sejlbåd Carbon3, som slog rekorden på sejladsen Danmark Rundt Inshore

 Udskriv    Kommentér   Del

Hvis sejleren Søren Gitz-Johansen i disse dage går rundt med et smil på læben hjemme i Jyllinge, så er der ikke noget at sige til det.

Han har nemlig lige været med i båden Carbon3, son har slået en 16 år gammel rekord på sejladsen Danmark Rundt Inshore. Det er en sejlads på 640 sømil eller cirka 1.100 kilometer rundt om alle danske øer Sjælland, Fyn og Jylland.

"Vi sejlede rundt på 57 timer og slog den eksisterende rekord med mellem 8-9 timer, og vi havde en meget hård tur med alt fra vindstille mod Bornholm til 18 m/s med 4 meter bølger på vej mod Læsø i Kattegat. Vejrudsigterne fejlede på stribe, så vi oplevede både vindstille og meget hård vind og ikke fra helt optimale vinkler, så vi blev meget presset både på forholdene og på tiden," siger Søren Gitz-Johansen.

Båden er en 40 fods trimaran, hvor man er seks mand ombord og ingen mulighed for at komme i læ, så man er ude i vind og vand konstant. Alt søvn foregår ude og med max. 15-20 minutter ad gangen.

Sov kun to timer

"Jeg sov vel kun knap to timer. Det var hårdt, men det var anstrengelserne værd. Rekorden vi slog var den 16 år gammel rekord fra datidens hurtigste båd – den 65 fods lange Nokia med 16 mand om bord," siger Jyllinge-sejleren, som har andre rekorder.

"Jeg har også rekorden Danmark Rundt Offshore, som er den samme bane, men hvor man tager Jylland med – gennem Kieler kanalen, langs Jyllands vestkyst og nord om Skagen. Den er tilbage fra 1999 og det betyder, at jeg nu er den eneste i Danmark, der har rekorden Danmark Rundt – både Inshore og Offshore. Jeg sejler som sailingmaster på båden, hvilket vil sige, at jeg bestemmer sammen med skipperen, hvad der er optimalt for båden med hensyn til trim, sejlføring og så videre," siger han.

Udover at have været med til at udvikle båden, så har Søren Gitz-Johansen fra start af været en central person i opbygning af erfaringen på båden. Han har haft en del erfaring i at sejle disse specielle og krævende både og har derfor fungeret som coach for holdet i opstartsfasen.

Båden Carbon3 var 57 timer på vandet inden rekorden var i hus.
Båden Carbon3 var 57 timer på vandet inden rekorden var i hus.

Sejler med OL-guldvinder

"Jeg sejler også den krævende sejladsform double-handed. Det er en meget krævende og hård disciplin på en så krævende båd som Carbon3 er. Det sejler jeg sammen med dobbelt OL guldvinder Jesper Bank – som mange jo kender, og som er skipper på båden – sammen med Eric Quorning, som er én af de allermest erfarne i flerskrogsbåde her i DK. Jeg sejler også double-handed med Allan Nørregaard, som vandt OL-bronze ved OL i London her i sommer.

Vejrudsigterne holdt ikke vand, men det satte ikke en stopper for gruppens triumf.
Vejrudsigterne holdt ikke vand, men det satte ikke en stopper for gruppens triumf.
Publiceret: 20. September 2012 08:00
Del på Facebook
Se også:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce