Stridens kerne: Cykelstien mellem Ganløse og Farum.
Stridens kerne: Cykelstien mellem Ganløse og Farum.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

K: Beslutning om cykelsti tæt på at være ulovlig

Man kan ikke bevilge ekstra anlægsmidler uden byrådets godkendelse, mener Niels Lindhardt Johansen (Kons.)

2 minus 1 vej

En 2 minus 1 vej er en betegnelse for en forholdsvis ny vejtype, der de senere år har vundet frem herhjemme.
Der er kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Bilisterne skal, modsat andre vejbaner, holde sig på midten og give plads til cyklister i begge sider, der får mere plads end normalt.
Vejtypen anlægges kun på veje med begrænset trafik.

Du kan se en video her fra YouTube, der viser hvordan trafikken forløber på en 2 minus 1-vej.

Man skulle ikke umiddelbart tro, at en cykelsti var det der kunne få sindene allermest i kog i byrådssalen. Men det var hvad der skete onsdag aften.

Men debatten handlede ikke så meget om det konkrete projekt som om en principiel debat om proceduren for politiske beslutninger.

Cykelstien mellem Farum og Ganløse er der allerede i marts blevet frigivet 5,2 millioner kroner til som anlægsprojekt. Af sagsfremstillingen fremgik, at anden etape forløber til Farumvej 86, og den 31. maj besluttede byrådet, at cykelstien fra Farumvej 86 til Kalkværksvej skal etableres som en såkaldt 2 minus 1 vej (se faktaboks), at der anlægges en trafiksikker krydsning ved ejendommen Farumvej 86 samt at vejkrydset Farumvej/Kalkværksvej ombygges.

Ville være ulovligt

Så vidt den konkrete sag. Men det er beslutnings-processen i sagen, der satte sindene i kog.

Beslutningen er en ændring af det oprindelige anlægsprojekt, og sagen var egentlig sat til afgørelse i Økonomiudvalget. Men Niels Lindhardt Johansen (Kons.) havde begæret den i byrådet.

“Der er ikke bevillingsmæssig dækning til at gennemføre beslutningen om at fortsætte cykelstien mod Farum. En bevilling kræver, at byrådet bevilger en sådan. Derfor har jeg begæret sagen i byrådet, ellers ville det være ulovligt. Det er kun byrådet, der kan træffe en sådan beslutning.”

Niels Lindhardt Johansen fremlagde et forslag om at vente med en beslutning om en forlængelse af cykelstien, till man har bedre kendskab til økonomien.

Se en video fra YouTube her, der viser hvordan trafikken forløber på en 2 minus 1-vej.

“Lodret uenig”

Men Peter Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget, kunne slet ikke følge Niels Lindhardt Johansen:

“Jeg er fuldstændig lodret uenig i, at det ville være en ulovlig beslutning. Det er masser af gange sket, at et anlægsprojekt ændres undervejs. Det her handler kun om at så tvivl om projektet.”

Han forsikrede om, at udvalget har truffet beslutningen om en en forlængelse ud fra en “økonomisk forsvarlig betragtning”, som han udtrykte det.

Der var opbakning til udvalgsformanden bordet rundt. Dog var Dansk Folkeparti på de konservatives side. Ved afstemningen om forslaget valgte Peter Hemmingsen (DF) sammen med de fire konservative at undlade at stemme, mens DF-partifællen Flemming Schandorff som den eneste stemte imod.

Efter byrådsmødet afviser borgmester Karsten Søndergaard (V), at byrådet skulle have været på kanten af en ulovlighed:

“Jeg har rådført mig med kommunaldirektøren, og her fået at vide, at der intet ulovligt er i sagen. Det er jo penge, der allerede er frigivet.”

Se en video fra YouTube her, der viser hvordan trafikken forløber på en 2 minus 1-vej.

Publiceret: 27. Juni 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!