Det store tyske karate-stævne er ét af Europas største med deltagelse af over 1400 kæmpere. Alligevel kom Egedal hjem med ni medaljer. Foto: Egedal Karate
Det store tyske karate-stævne er ét af Europas største med deltagelse af over 1400 kæmpere. Alligevel kom Egedal hjem med ni medaljer. Foto: Egedal Karate
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klasse-karate ved stort stævne i Berlin: Egedal henter ni medaljer

Laura Lyck og Kristine Precht fra Egedal Karate Klub vandt guld ved den store Berlin-turnering “Banzai Cup”

Egedal Karate Klub vender hjem fra Berlin med brede smil og flere medaljer.

Ved den store turnering “Banzai Cup 2017” hentede den lokale karate-klub ikke færre end ni medaljer - to guld, to sølv og fem bronze.

“Vi kan være meget tilfredse med vores indsats og medaljehøst. Vores deltagere kæmpede forbilledligt, og hele lejren med både deltagere, trænere og forældre havde den helt rigtige ånd. Man kan godt sige, at vi havde to fremragende dage i den tyske hovedstad,” siger Jakob Høy Hansen fra Egedal Karate.

Mens Laura Lyck og Kristine Precht vandt guld i deres puljer, så opnåede Amalie Bengtsson og Smilla Stendorf sølv i deres klasser. Endelig kunne Celine Boulahrouz, Tatiana Muennoi, Jacob Løvgret, Hannah Christiansen og Freya Pedersen juble over bronzemedaljerne.

“Træningerne op til turneringen havde givet en fornemmelse af, at noget stort var i vente, og dette viste sig også at være tilfældet,” siger en glad Jakob Høy Hansen.

“Banzai Cup” er et af de største stævner i Europa med deltagelse af 30 nationer og godt 1400 kæmpere.

Publiceret: 11. Oktober 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere