Politihunde gæstede lokal børnehave

Menighedsbørnehaven i Stenløse har haft besøg af politihundene Jackie og Nokia

Af
Kenneth Tanzer

Børnene i Menighedsbørnehaven i Stenløse fik én på opleveren, da kriminalforsorgen tirsdag formiddag kiggede forbi med de to politihunde, Jackie og Nokia.
“Det var et godt og lærerigt besøg, hvor vores børn lærte, hvordan man omgås hunde, ligesom de fandt hundenes tricks meget spændende,” siger Mette Juliussen, leder af Menighedsbørnehaven.
Besøget, der var kommet i stand gennem børnehavens samarbejde med kriminalforsorgen, giver også masser af læring til hundene.
“De får øvet sig i at være i et miljø med mange lugte og lyde samt den uforudsigelighed, som børn naturligt har. Både vores børn og hundene får noget ud af det her, så vi ser allerede frem til et gensyn til næste år,” siger Mette Juliussen.

Jagter narko og mobiler

Hunden Jackie, der i øvrigt bliver brugt som narkohund, er kommet i den lokale børnehave siden den var en hvalp. Hunden Nokia er derimod stadig hvalp og er ved at blive trænet til at finde mobiltelefoner i fængslerne.

Publiceret 13 July 2017 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Egedal
SENESTE TV

Læserbrev:

Store forskelle på offentlige lønninger i Egedal

Af Jens Holst, Hyldekær 55, 2765 Smørum. I forbindelse med den indeværende krise på det offentlige arbejdsområde, hvor vi i skrivende stund ikke kender udfaldet af konflikten, så dukker der hele tiden interessante informationer op om de offentlig ansattes løn og arbejdsvilkår. Der har fra den ene side været ført påstande om, at de offentlig ansattes lønninger er steget mere i forhold til de private. Og det viser sig desværre, at Sofie Løhde har ret: Nogle journalister har sat sig for at undersøge, hvilke offentligt ansatte som er højst lønnet, en top 100 liste. Og gæt hvem som kommer ind på en suveræn førsteplads, foran kommunaldirektørerne fra Århus, Odense og København. Med en årsløn på 2,6 mill ligger vores mand forrest i feltet, knap 0,4 mill foran Odenses. Egedal Kommune har ry for ikke at være lønførende, når det gælder aflønning af lærere, pædagoger, sosu’er mm, men her har man altså valgt at gøre en undtagelse. Selvfølgelig skal man starte et sted, så jeg vil som læreransat håbe på, at det snart drypper lidt på degnen....