Så spilles der dansk i kirken

Ledøje og Smørum kirker fejrer Musiklivets Festuge 2017. Spil Dansk Dagen arrangeres for 17. gang. Næsten alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige i nærheden af hvor de bor, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DRs kanaler og en lang række radiostationer.
Her i lokalområdet er der koncert og fællessang i Ledøje Kirke på Kirkevej 6 torsdag 2. november 2016 klokken 19.00.
Det er Den Nordiske Blæserkvartet og organist Torsten Svendsen, der vil spille værker af Jesper Madsen, Fini Henriques, Carl Nielsen, C.E.F. Weyse, Ib Nørholm, I.P.E. Hartmann og Hans Matthisson-Hansen. Kirkesanger i Smørum Kirke, Merete Brautsch Sand, synger Agnetes vuggevise af Niels W. Gade, og de fremmødte skal alle synge nogle af de danske salmer og sange.

Publiceret 07 October 2017 06:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV