Flot skulderklap:

Egedal-elever til talentcamp på DTU

Eleverne Louise og Valdemar fra 3.g på Egedal Gymnaisum har fået to ud af 24 pladser på årets Biotech Camp. Campen, der er et tilbud til elever fra hele landet og afholdes på DTU Lyngby i efterårsferien, arrangeres af Biotech Academy.
De to elever kommer til at kigge ind i fremtidens bioteknologi. På campen vil de komme på virksomhedsbesøg, og der vil være foredrag, workshops samt computer- og laboratorieøvelser.
Louise og Valdemar har gennem deres gymnasietid deltaget i skolens egne master-klasser i både biologi og kemi og er sikre på, at de i fremtiden vil studere og arbejde inden for området. Louise vil gerne læse medicin, og Valdemar går efter teknisk biomedicin eller molekylær biomedicin.
Egedal Gymnasium og HF udbyder fra og med dette skoleår studieretningen Bioteknologi.
“Havde studieretningen været der, da vi startede, havde vi helt sikkert valgt den,” udtaler Louise og Valdemar i en pressemeddelelse fra gymnasiet.

Publiceret 09 October 2017 05:45

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV