25 års jubilæum hos MT Højgaard

Ølstykke-borgeren Hanne Svarrer Larsen runder et skarpt hjørne som systemadministrator

Hanne Svarrer Larsen fra Ølstykke, der er systemadministrator i afdelingen Design & Engineering i MT Højgaard, kan torsdag den 11. januar fejre sit 25-års jubilæum i virksomheden.
Hun startede som teknisk assistent elev i entreprenørvirksomheden Monberg & Thorsen i 1993. Efter endt elevtid blev hun ansat som teknisk assistent i afdelingen Special Projects i Monberg & Thorsen. Her arbejdede hun blandt andet med modellering af montageløsninger til flere store broprojekter.
Op til sammenlægning af Monberg & Thorsen og entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz flyttede hun til designafdelingen. I Design & Engineering har hun arbejdet med modellering af mange forskellige montage-, industri- og anlægsprojekter. Derudover har hun varetaget afdelingens opsætninger af diverse modelleringsprogrammer.
Hanne Svarrer Larsen bor på Ryttervænget i Ølstykke.

Publiceret 10 January 2018 00:00

SENESTE TV