Nytårskoncert i musikforening

Så er der nytårskoncert i Ledøje Smørum Musikforening. Det sker søndag 21. januar klokken 15 i Kulturhuset i Smørum.
The Piazzolla Orchestra vil danne den festlige ramme om Musikforeningens første koncert i det nye år. Med sangerinden Andrea Pellegrini i front, bliver det med garanti både synsmæssigt og lydmæssigt et brag af en koncert, Koncerten er pakket med svingende valse, dramatiske sange og fyrige fugaer af argentinske Astor Piazzolla, skriver Ledøje Smørum Musikforening i en pressemeddelelse.
Ensemblet blev grundlagt i 2011 af Andrea Pellegrini og Bjarke Mogensen. Det består af seks solister og kammermusikere. Siden premierekoncerten i 2012 på Frederiksværk Musikfestival har ensemblet blandt andet deltaget ved Københavns Opera Festival, Tivoli Festival, Bornholms Kulturweekend, ved åbningen af Bergens internationale Musikfestival og de har medvirket ved koncerter i Danmarks Radio, NRK og TV2 Norway. Billetter købes på Smørum Bibliotek og ved indgangen.

Publiceret 11 January 2018 00:00

SENESTE TV