Så er der ny blues fra ’Børge’

Jes Holtsø, der bor i Ganløse, er klar med sit fjerde album

For mange vil han for altid være kendt som Børge i “Olsen-Banden”. Men de senere år har Jes Holtsø slået sig op som en habil bluessanger. Nu er han klar med et nyt album.

Det musikalske makkerpar, Jes Holtsø og Morten Wittrock, er tilbage efter tre år og udsender deres fjerde album “Det Altid Nu” den 1. juni. De begiver sig her ud i en omgang dansksproget soul, rock og blues.

“Vi lagde ud med at synge på engelsk, men senere har vi udviklet stilen til dansksproget. Det fortsætter vi med på det nye album”, fortæller den 61-årige Jes Holtsø, der bor i Ganløse, til Lokalavisen.

”At møde en musikalsk partner, hvor kombinationen går op i en højere enhed, sker så sjældent i musikken. Så Wittrock og jeg holder ved,” konstaterer hele Danmarks “Børge”, der slog igennem som bluessanger i “Talent”-showet på DR i 2009.

Han har siden skabt sig et navn på musikscenen både i Danmark og Tyskland. Tyskerne er vilde med at se Børge fra Olsen-Banden, film der var meget populære i det gamle Østtyskland.

Vi vil senere i Lokalavisen bringe et længere interview med Jes Holtsø.

due

Publiceret 17 May 2018 00:00

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV