DBUs pigeraket landede på Ølstykke FC's baner

fodbold 48 seje piger i alderen 5-11 år steg om bord i DBU's pigeraket forrige søndag til tre timer fyldt med sjov og masser af fodboldaktivitet.

Pigerne besøgte Mælkevejen, Saturn og Solen og blev taget godt imod af de venlige rumvæsener - lig med klubbens frivillige. Brikkerne blev samlet, og de seje piger fandt nøglen til klubhuset. Bagefter fik de invitationer til gratis træning en måned og mulighed for at tage veninder med.

Fik man lyst til at spille mere fodbold eller ikke nåede at komme med raketten, så mød op til prøvetræning i Ølstykke FC, Tranekærvej 3, opfordrer klubben.

U7/U8 piger (årgang 2011/2010) træner mandag kl. 16.30-17.45. U9/U10 piger (årgang 2009/2008) træner mandag kl. 16.45-18.15 og onsdag kl. 16.45-18.15. U11/U12 piger (årgang 2007/2006) træner mandag kl. 17.30-19.15, onsdag kl. 17.30-19.15 og fredag kl. 17.30-19. U13/U14 piger (årgang 2005/2004) træner mandag kl. 18-19.30, onsdag kl. 18-19.30 og fredag kl. 17.30-19. U15/16 piger (årgang 2003/2002) træner mandag kl. 18.30-20 og onsdag kl. 18.30-20.

jesl

Publiceret 12 June 2018 12:43

Lokalavisen Egedal nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Egedal
SENESTE TV