Lær at samarbejde efter skilsmissen

Kom på kursus og lær at samarbejde ved en skildsmisse

En skilsmisse kan påvirke børnene voldsomt og give mistrivsel. Egedal Kommunes "Kursus i Fælles Forældreansvar" giver nyskilte forældre redskaber til et bedre samarbejde, for børnenes skyld.

"En skilsmisse er ikke kun et brud mellem to mennesker. I de værste tilfælde kan bruddet påvirke børnene så meget, at det påvirker deres trivsel i alvorlig grad. Jeg er derfor glad for, at vi i Egedal Kommune kan tilbyde kurser til forældrene og hermed forebygge mistrivsel. Det er vigtigt, at vi har forskellige tilbud til borgerne, så vi kan matche de forskellige udfordringer, som borgerne kan have," siger Vicky Holst Rasmussen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

I dag skilles næsten halvdelen af alle gifte par. På kurset, der varer tre dage af fire timer, får forældrene undervisning i børns reaktioner og viden om, hvordan en skilsmisse påvirker børnene. Der er også plads til, at forældrene får snakket om, hvordan tiden med børnene skal deles, og hvordan det kommende forældresamarbejde skal fungere.

Kurset er gratis og der er plads til fem par på kurset. Se mere her: www.egedalkommune.dk/kiff.

Kapp

Publiceret 11 August 2018 00:00

SENESTE TV