Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 i Egedal: Flere partier stiller op - med færre kandidater

Der bliver otte partier og 68 kandidater at vælge imellem den 21. november

Der bliver flere partier at vælge imellem, men til gengæld færre kandidater, når Egedal-borgerne skal til stemmeurnerne den 21. november.

Otte partier er tilmeldt kommunalvalget, og det er ét mere end i 2013.

Forøgelsen består i Alternativet, der melder sig klar til sit første kommunalvalg i flere byer, heriblandt Egedal. De øvrige syv partier er gengangere fra det seneste kommunalvalg.

I alt 68 kandidater stiler mod at blive valgt til byrådet, og det er seks færre end for fire år siden, hvor 74 navne stod på stemmesedlen.

De 68 kandidater skal kæmpe om 21 pladser i byrådet. Der er betydeligt flere mænd end kvinderne i kandidatfeltet - kønsfordelingen er 45 til herresiden, og 23 til spindesiden.

Venstre stiller med flest kandidater, 13 i alt, efterfulgt af Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti med hver 12. Færrest har Alternativet, med to kandidater.

De otte partier, der er klar til Egedal-valget, med antallet af byrådsmedlemmer i den nuværende valgperiode nævnt i parentes, er:

Socialdemokratiet (5), Det Radikale Venstre (2), Det Konservative Folkeparti (4), SF (1), Liberal Alliance (1), Dansk Folkeparti (2), Venstre (6), Alternativet (0).

Partierne er inddelt i tre valgforbund:

Socialdemokratiet er gået sammen med SF, Radikale er gået sammen med Alternativet, og endelig har de fire borgerlige partier - Venstre, Konservative, LA og DF - slået tøjlerne sammen.

Få det fulde overblik over din stemmeseddel til kommunalvalget her

Publiceret: 12. Oktober 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel