Politiet, ambulancereddere og beredskabet var fremme ved ulykken i Ganløse. Lægerne kom først knap tyve minutter senere. (Foto: Carsten Belmark)
Politiet, ambulancereddere og beredskabet var fremme ved ulykken i Ganløse. Lægerne kom først knap tyve minutter senere. (Foto: Carsten Belmark)

Lægeambulancen var tyve minutter om at nå frem til dødsulykke

Region Hovedstadens nærmeste lægeambulance var optaget, så lægerne kom først til motorcykel-ulykken i Ganløse efter tyve minutter

 Udskriv    Kommentér   Del

"Vi undrer os over, at der gik tyve minutter før lægeambulancen ankom. Det blev fatalt for den tilskadekomne."

Sådan skriver Keld Buus Kristensen og Hanne Vinther Jacobsen i en kommentar til Lokalavisens artikel om den tragiske ulykke på Hesselvej i Ganløse, hvor en 25-årig motorcyklist mistede livet tirsdag den 7. august.

Den lange ankomsttid bliver nu bekræftet af Jan Nørtved, vagtcentralchef i Region Hovedstaden.

"Det er rigtigt. Vi var fremme efter 19 minutter. Vi råder over fem lægeambulancer i vores region, og da den nærmeste var optaget, så gik turen til den næste i rækken, som altså befandt sig et stykke fra Ganløse," siger Jan Nørtved.

"Næsten tyve minutter. Er det ikke lang tid?"

Otte minutter i snit

"Der er ikke lavet servicemål på lægeambulancens ankomsttid. Det kan man ikke gøre med fem biler, der er tilrådighed for 1,7 millioner indbyggere i hovedstadsområdet. Redningsambulancen skal være fremme inden 13 minutter. Det blev også overholdt i Ganløse, og de ligger i øvrigt på 6,5 minut i snit, mens lægeambulancens ankomsttider ligger på 8 minutter i snit."

"Kunne I have reddet mandens liv, hvis I havde været hurtigere fremme?"

"Nej, det tror jeg ikke. Hvis manden skulle have haft en chance, så havde det krævet et operationsbord. Så kraftige var omfanget af blødningerne."

Keld Buus Kristensen og Hanne Vinther Jacobsen befandt sig ved et tilfælde på stedet blot få minutter efter ulykken. De kontaktede alarmcentralen, ydede førstehjælp og fik standset trafikken.

De var også tilstede, da redderne fra den første ambulance tog styrthjelmen af manden. En beslutning, som de ikke forstår.

Forsvarer redningsindsats

"Han var i chok, men han var trak stadig vejret og var ved bevidsthed. Da hjælmen blev taget af, så blev han bevidstløs og stoppede med at trække vejret. Vi mener, at der var stor fare forbundet med at fjerne hjelmen, så yderligere læsioner blev påført. Herefter forsøgte de en genoplivning med hjertestarteren. Pludselig kom lægeambulancen, men de gav op efter otte minutter, skriver de.

Jan Nørtved forsvarer dog reddernes indsats på stedet.

"Redderne havde i tolv minutter arbejdet på en genoplivning. Lægerne forsøgte i yderligere otte minutter, men hjertet var ikke i stand til at pumpe, så det var ikke muligt at opretholde kredsløbet. Alt er gået efter bogen. Redderne har på stedet truffet de rigtige beslutninger - også med hjelmen. Han fik hjertestop, da de tog hjelmen af ham, men det skyldes hans blødninger fra benet til bækkenet. Der var en serie af indre blødninger. Når man tager hjelmen af, så skal det foregå i små ryk med forskellige håndgreb, så man ikke trækker i nakken," siger vagtcentralchefen.

Publiceret: 16. August 2012 06:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Egedal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce