Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Alle unge har ret til uddannelse - og bør have det

Af Henriette Thirup-Bielefeldt, kandidat nummer 3 på liste A i Egedal Kommune

Alt for mange unge under 25 år får ikke gennemført en ungdomsuddannelse.

Ifølge tal fra undervisningsministeriet er det hele 17%, eller cirka 50.000, af de unge, som i 2017 står uden uddannelse.

Arbejde er selvfølgeligt fint, men på fremtidens arbejdsmarked, som over de næste 10 år står overfor en rivende udvikling, er det vigtigt med en uddannelse, som kan øge den unges værdi. Betydningen af at hjælpe de unge hermed har efter min mening aldrig været større.

Hvordan gør vi så det? Det er vigtigt, vi har fokus på kompleksiteten i den opgave, vi står over for. Der skal være fleksibilitet, da de unge udgør en mangeartet målgruppe. Derfor skal det kortlægges, hvad der passer bedst til den unges behov, evner og baggrund.

Der skal lægges en uddannelsesplan for den enkelte, og når planen er lagt, skal det være den, der er omdrejningspunktet.

De, der har behov for ekstra støtte, evt. i form af en mentor, skal have muligheden, så vi får alle de unge med. Det er også vigtigt, at vi får ændret fokus fra ”hvad den unge har krav på” til ”der er brug for dig”. De unge skal kende deres værdi, og der skal skabes motivation.

At de unge får succes med at uddanne sig er et fælles kommunalt ansvar, som vi skal leve op til her i Egedal. Vi skal have én sammenhængende ungeindsats, som skal iværksættes i god tid – inden de unge er i udskolingen.

Det skal prioriteres allerede i forbindelse med dagtilbud.

At investere i de unge er ikke kun til gavn for den enkelte – det er også en klog kommunal investering.

Publiceret: 04. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt