Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Almene plejeboliger og opgangsfællesskab er ikke anlægsudgifter

Af Jacob Andrup, kandidat nr. 2 for SF-Egedal, tidligere ældrechef i Ølstykke Kommune

Byrådet har udskudt etablering af opgangsfællesskab og plejeboliger som alment boligbyggeri, med henvisning tikommunens anlægsramme.

Ved alment boligbyggeri skal der ydes et grundkapitallån på 10% af anlægssummen. Den udgift er IKKE en anlægsudgift, men en finansiel udgift. Derfor påvirker grundkapital ikke anlægsrammen.

Dvs. der er INGEN kommunalanlægsudgift ved opgangsfællesskabet der opføres som almene familieboliger, og boligdelen til plejeboligerne er der heller ingen anlægsudgift til.

Hertil kan lægges, at grundkapitaludgiften som skal betales fra kassen, fra 1.1.2019 stiger fra 10% til 14%. Det øger grundkapitalen med ca. 4 mio. kr. for de 2 byggerier, som skal tages af kassen. Lånet er rente og afdragsfrit i op til 50 år.

Servicearealet ved plejeboligerne påvirker anlægsrammen, da det er en kommunal anlægsudgift, men først for alvor, når byggeriet går i gang, og det bliver tidligst ultimo 2020, så byggeriet står klar ultimo 2021 primo 2022. Anlægsudgiften udgør ca. 11,6 mio. kr. ved 500 m² inkl. grund, og der ydes et statstilskud på 1,6 mio. kr. fra staten ved 40 boliger. Så nettoudgiften bliver ca. 10 mio.

Udgiften til plejesenge, inventar m.m. udgør ca. 5 mio. kr. Så hele herligheden kan fås for ca. 15 mio. kr.

Kommunen får en indtægt når de sælger grunden, hvor der skal bygges, så der er ingen grund til at vente. Der er behov for de to byggerier og det lån der skal ydes bliver større.

Jeg undrer mig også over, at byrådet har regnet med en udgift til drift af plejeboliger på 22,48 mio. kr. i 2021

1. Byggeriet kan aldrig blive klar til et fuldt 2021.

2. Det kan ikke blive en ekstraudgift, da jeg tillader mig at gå ud fra, at borgere der skal i en plejebolig har fået massiv hjælp i forvejen.

3. Der skal ikke mange timer til pr. dag, før plejen i eget hjem overstiger døgnprisen i en plejebolig, med de frit valgs priser byrådet har godkendt.

Det er en ommer.

Publiceret: 30. Oktober 2017 12:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt