Cykelstien fra Ganløse til Farum er den helt rigtige løsning, mener politiker. Privatfoto
Cykelstien fra Ganløse til Farum er den helt rigtige løsning, mener politiker. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Cykelsti helt til Farum

Af Niels Lindhardt Johansen, byrådsmedlem i Egedal Kommune for Konservative

Det bliver en rigtig god dag, når første del af cykelstien fra Ganløse til Farum kan tages i brug i juli i år. Fra Ganløse til Skovvangs Alle.

Som det ses på billedet er der allerede cyklister, der anvender den cykelsti, der endnu ikke er færdig. Det er et bevis på, at en cykelsti er den helt rigtige løsning, når der skal trafiksikres. En cykelsti er til gavn og glæde for såvel cyklister som for bilister. Derfor skal cykelstien fortsætte helt til Farum. En rigtig cykelsti på skovsiden.

Der må derfor arbejdes på at finde de nødvendige anlægsmidler på budgettet.

Derfor skal der heller ikke være en to minus en vej mellem Skovvangs Alle og Kalkværksvej, som foreslået i Teknik- og Miljøudvalget. Det vil give en ringere trafiksikkerhed, cyklisterne skal med fare for liv og helbred og til stor gene for bilisterne krydse Farumvej.

Der skal sikkert også laves chikaner og vejbump. Og det vil være spild af penge, når cykelstien bagefter skal anlægges. Vi skal forvalte kommunens midler med omhu, og det er at lave den bedste løsning med det samme.

Derfor skal alle kræfter sættes ind på at etablere cykelstien helt til Farum.

Der skal drøftes med skovvæsnet, findes penge, købes arealer mv. Men så får vi også et resultat, der vil være til gavn for trafiksikkerheden, og som vil give Egedal et godt ry.

Publiceret: 23. Maj 2017 08:22
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Fik du læst
ANNONCER
Se flere