Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Der var så dejligt...

Pia Poulsen

Dyvelåsen 36

2765 Smørum

“Der var så dejligt ude på landet ....” (citat: H.C. Andersen), men det er et par hundreder år siden.

Da jeg bosatte mig i Ledøje-Smørum, gik køerne og gumlede græs bag Måløv Station, fasaner (naturlig herkomst) i hobetal underholdt i haverne ved de skæve sommerhuse, og træerne voksede ind i himlen, mens nattergalen sang i Smørumvang.

Vi havde erhvervet en grund for 3.500 kr. og købt 1.000 små nåletræer til 25 øre pr.stk.

Det er da klart, at folk styrtede ud på landet. Nu skulle der bygges huse, veje, institutioner, skoler, forretninger, indkøbscentre osv.

Det er udvikling og afvikling, og det gik stærkt. Der blev mindre plads til planter og dyr.

Men i stedet for at investere i parasoller og markiser kunne man jo lade træerne have fred og sidde og nyde livet i sin have i skyggen af de smukke træer, mens egernet laver akrobatik, lytte til solsorten, som stadig gider at synge de danske sange, og se musvitten, som altid har travlt med næste generation.

Publiceret: 11. Juli 2017 10:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!