Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Derfor stemmer jeg på Rikke Mortensen, B

Af Jørgen Hvidemose, Bøgevej 8, 3650 Ølstykke og tidligere byrådsmedlem i Egedal Kommune

Nu, hvor valget nærmer sig, er byrådets politikere vågnet op. Det er ellers ikke så meget, vi har hørt til dem i snart 4 år.

Jeg har forsøgt at læse referater fra deres dagsordener, men igen og igen, punkt for punkt, har de som regel bare taget forvaltningernes udspil til efterretning, og man kan slet ikke læse sig til, hvad politikerne mener. Oftest er de helt enige - det virker som en lille lukket klub.

”Vi har et godt samarbejde” hører vi engang imellem - ja, og det er i en grad, så det næsten ikke er til at få øje på politiske forskelle.

Hvornår har vi set politikere fremkomme med forslag, som de også har kæmpet for? Har de ikke lov til at tage et initiativ, eller brænder de ikke for noget?

En af hjørnestenene i et godt demokrati er debatten og diskussionerne, og den opstår kun, når vi har en kritisk opposition. Uden opposition intet lokalt demokrati.

Jean-Paul Sartre: ”Fremskridtet skabes af de utilfredse. ”

Så godt som man nu kan følge med som almindelig borger, så har jeg i denne periode dog oplevet en politiker, der har forsøgt at være i opposition, de Radikales Rikke Mortensen. Rikke har aktivt og udfarende kæmpet for at forbedre forholdende for vore skoler og daginstitutioner.

Hun har sat sig op mod administrationen og flertallet, haft mod og viljestyrke til at gå enegang. Det har Egedal brug for, og derfor stemmer jeg på Rikke. (Ps. Jeg er ikke medlem af Radikale).

Vi har borgerligt flertal i Egedal, så vi burde jo have haft en opposition ledet af Socialdemokraterne. Men under Ib Sørensens ledelse har Socialdemokratiet i snart 8 år – år efter år - tværtimod bakket op om, og stemt for de borgerliges ulykkelige centraliseringer og voldsomme nedskæringer på skole- og børneområdet.

Det har været meget skuffende.

Publiceret: 03. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel