Dan Haugbøl.
Dan Haugbøl.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Egedals placering i idræts-undersøgelse

Af Dan Haugbøl, byrådskandidat for de Konservative i Egedal Kommune

Så skete det igen! I DIF-spørgeskemaundersøgelse om idrætsforholdene får Egedal kommune en dumpeplads som nummer 91 (nr. 75 i 2013) mht. vores idrætslederes generelle tilfredshed med vores idrætsforhold.

Særligt lavt ligger kommunen, når det gælder foreningernes tilfredshed med den kommunale service, samarbejde og adgang til vores faciliteter samt kvaliteten og mængden af idrætsfaciliteter.

Nu må der ske fornyelse og nye måder at gøre tingene på. Vi må have optimismen tilbage i Egedal.

Vi skal have et samlet byråd til aktivt at arbejde på at få kommunen op i top 20. Vores kultur og idrætsliv er kommunens perle. De frivillige ledere, trænere og hjælpere kan og skal ikke tages for givet.

Hvordan gør vi det? Det gør vi ved at sætte mennesket først og ved at lytte til, hvad vores idrætsforeninger reelt ønsker sig.

Egedal skal have en klar strategi for vores idrætsfaciliteter. Egedal IdrætsFællesskab har allerede i samarbejde med kommunen udarbejdet visions planer for alle vores idrætsanlæg; så brug dem.

I Egedal skal det være let at være en frivillig forening og attraktivt at være frivillig leder. Kommunen bør sikre én indgang til kommunen og være opsøgende overfor foreningerne.

Dernæst skal Egedal kommune lave en fremtidssikret økonomisk plan for idrætsområdet, således at det stigende indbyggertal, og dermed idrætsaktive borgere, ikke udhuler foreningernes aktivitetstilskud og hvor det sikres, at vores faciliteter udbygges i takt med den forøgede efterspørgsel.

Selvom det nye budget er et skridt i den rigtige retning på mange områder med bedre normeringer i daginstitutionerne, midler til særligt udsatte grupper, trafiksikkerhed, en bedre erhvervsservice mm., så er det ikke godt nok på kultur- og idrætsområdet. Idrætsbudgettet fik desværre ikke et nødvendigt løft.

Det er der tydeligvis behov for, viser undersøgelsen.

De Konservative vil gerne vise vejen til en ny optimisme og gøre Egedal til borgernes kommune.

Publiceret: 07. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel