Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Et Egedal for alle børn og unge

Af Nicolai Bach Sørensen, tyve år, nr. 3 på listen fra Det Radikale Venstre - Egedal

Vi børn og unge, skal have en god og klar fremtid i Egedal, det mener jeg kommer gennem involvering, indflydelse og kommunikation. Tage ansvar og få ting til at ske, det er det jeg vil gøre.

Vi skal have os klædt godt på til livet, vi skal have bedre muligheder i forhold til uddannelse, job og fritid. Vi skal være stolte af at være børn og unge i Egedal.

Vi skal have skabt pop-up steder, hvori unge af samme baggrunde og alder, kan mødes på lige fod med hinanden, uanset baggrund. Om det er en gruppe med handicap, eller unge med tabubelagte emner. Vi skal føle os trygge og accepteret blandt venner.

Vi skal turde have et større sammenhold på tværs af vores bygrænser, at samle os og hjælpe hinanden, vi må aldrig lade andre stå alene. For at kunne hjælpe med kontakt til unge, og få succes, skal vi få skabt noget unge arbejde, som studiejobs eller fritidsarbejde og arbejde sammen med Ung Egedal om at blive bedre, til det skal vi skal kunne bruge de erfaringer, og kompetencer som gjorde Egedal til årets ungekommune i 2016.

Vi skal have ét fælles Egedal.

Vi skal blive bedre til at hjælpe vores udsatte, det nytter ikke noget at man bliver kørt rundt i manegen. Vi skal kunne hjælpe dem på rette spor og ikke ud i fortvivlelse, i praktikpladser, jobs og boliger. Dette vil bedst for alle parter, men det kan kun blive muligt hvis kommunen og faggrupperne, bliver til at kommunikere sammen. Vi skal have et Egedal der vil det bedste for en.

Det er det Egedal for børn og unge jeg vil arbejde for som Jeres byrådskandidat. Et Egedal hvor unges indflydelse styrkes, et Egedal hvor vi bakker op omkring vores ungdomsorganisationer, et Egedal med bedre mulighed for uddannelse og job, et Egedal hvor unge med fysisk eller psykisk handicap får lige adgang og muligheder for at dyrke fritidsinteresser og have et ungeliv. Det er et Egedal at være stolt af.

Publiceret: 10. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt