Plejecenteret Kastanjehaven i Jyllinge er blandt de plejehjem, hvor der kommer tilknyttede læger.
Plejecenteret Kastanjehaven i Jyllinge er blandt de plejehjem, hvor der kommer tilknyttede læger.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Fast tilknyttede læger på vores plejecentre

Af Morten Gjerskov, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Roskilde Kommune

Der kommer fast tilknyttede læger på vores plejecentre.

Og det er lige på trapperne.

Hvorfor?

Fordi vi vurderer, det er en indlysende god måde at skabe bedre kvalitet for beboerne på plejecentrene. Bl.a. fordi vi kan styrke samarbejdet mellem læge og plejepersonale, øge den faglige indsigt og sikre bedre medicinhåndtering.

Formålet er at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.

Roskilde kommune har som de andre kommuner i regionen afventet en overenskomstforhandling mellem PLO og danske regioner så ordningen kunne komme op og køre. Herefter har Roskilde kommune arbejdet på at indgå aftaler med de praktiserende læger, så der er fast tilknyttede praktiserende læger på alle plejehjem og den færdige løsning er lige på trapperne.

Det bliver en løsning hvor man frit kan vælge, om man vil have den faste læge eller en anden læge. Men nu bliver man sikret muligheden for at kunne få den faste læge.

I oktober 2016 drøftede vi i Sundheds- og Omsorgsudvalget dette med Ældrerådet i Roskilde. Der var stor opbakning til indsatsen. I Socialdemokratiet er vi rigtigt glade for at kommunen kan tilbyde beboere på vores plejecentre, at blive tilmeldt en læge, der er fast tilknyttet deres plejecenter.

Præcist ligesom vi i sidste budget, satte penge af til en fast læge på vores rehabiliteringscenter.

Publiceret: 24. Maj 2017 08:37

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere