Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Fejlagtige oplysninger om Enkesædet

Af Steffen Erichsen, formand for Stenløse Historiske Forening, Teglværksparken 12, Ganløse, 3660 Stenløse

Der henvises til læserbrevet i Lokalavisen 11. juli 2017: “Det kunne være så kønt” af Hans Vest, Vindekildevej 3, 3670 Veksø

Først skal nævnes, at jeg er helt enig i at kommunen bør vedligeholde Enkesædet, så det bevares og ser præsentabel ud. Det skylder man den mere end 200 år gamle bygning, som, bortset fra kirken, er Stenløse bys ældste hus.

Jeg må dog korrigere nogle fejlagtige oplysninger om bygningen i ovennævnte avisindlæg.

Bygningen blev fredet i klasse B i 1964. I 1984 ophævedes A og B klassificeringen, og Enkesædet er herefter under samme strengere bestemmelser som andre fredede bygninger. Dette indebærer at Kulturarvstyrelsen skal godkende bygningsændringer, og styrelsen fastholder, at der skal kalkes “over stok (bindingsværk) og sten”, da dette er tradition på Sjælland.

For uddybning af ovennævnte henvises til Informationstavlen foran Enkesædet, “Egedal Leksikon” (Google Egedal Leksikon > tryk “E” på startsiden > og derefter “Enkesædet - Historien”) og i Leksikonnet er henvist til Stenløse Historiske Forenings medlemsblad nr. 34, 2001. Medlemsbladet kan se på Stenløse Lokalarkiv i Ganløse Biblioteksbygning.

Publiceret: 15. Juli 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!