Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev fra Morten Gjerskov: Børnene i Nordmarken

Af Morten Gjerskov, Byrådsmedlem og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Roskilde Kommune

Kenneth Bess har taget initiativ til at lave en hjælpeforening ”Et bedre Jyllinge”.

En forening der specielt skal hjælpe børnene i Nordmarken, med at komme ovenpå igen efter oversvømmelserne. Det vil jeg bakke varmt op om.

Den skal have til formål at støtte ”ramte” familier, med fx krisehjælp, genhusning, med at få det gode humør tilbage og aktiviteter der kan fremme sammenholdet i Jyllinge.

Der er ingen tvivl om, at der er børn der har fået nogle gevaldige mentale skrammer i forbindelse med oversvømmelserne. Det bliver der selvfølgelig arbejdet med i bl.a. institutioner og på skoler. Men flot at I også ønsker at tage hånd om dem – i et trygt lokalt fællesskab.

Jeg vil henlede jeres opmærksomhed på Roskilde Kommunes pulje til frivilligt socialt arbejde, som administreres i Sundheds- og Omsorgsudvalget, som jeg er formand for.

Her kan man få støtte til aktiviteter der støtter børn og unge i krise.

Hvis I får indskrevet det sociale sigte, i jeres vedtægter, som I beskriver, så vil I have mulighed for at søge støtte fra disse frivilligmidler. Der uddeles hvert år ca. 3 mio. til utroligt mange gode formål, der specielt retter sig mod ensomhed og fællesskab, som fx Spisevennerne i Ældresagen der spiser sammen på Bondestuen, Bruger-Pårørenderådet på Kastanjehaven og mange flere.

Jeg glæder mig til at følge og bakke op om jeres projekt.

Alle gode kræfter skal i spil.

Publiceret: 23. Januar 2017 10:50
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere