Ulrik John Nielsen.
Ulrik John Nielsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Helårsbeboelse i Buresø

Af Ulrik John Nielsen, kandidat for Venstre i Egedal Kommune

Gennem mange, mange år har det været en af Venstres mærkesager at få dele af Buresø gjort til helårsbeboelse.

Imidlertid må vi desværre konstatere, at der hos de besluttende myndigheder ikke har været lydhørhed for projektet trods samtaler med skiftende ministre, som blev stive i blikkene, når talen faldt på vores forslag.

Flere folketingspolitikere har efter besigtigelse af området udtalt, at de godt kunne på øje på det fornuftige i at ændre forholdene til helårsbeboelse. Tilsyneladende har det været bragesnak. I hvert fald har man glemt det så snart man har forladt området.

Stenløses tidligere borgmester har haft foretræde for direktøren for det daværende HUR, som havde beføjelser på området og forelagde et konkret forslag til, hvordan der kunne etableres helårsbeboelse i den største del af Buresøområdet, men friholde området ved søen så fritidsområdet fortsat var intakt. Det blev nærmest hånligt fejet af bordet.

Sågar TV-Lorry har belyst problemet, men lige meget har det hjulpet. Imidlertid er det stadig Venstres opfattelse, at der bør være adgang til helårsbeboelse i den største del af udstykningen. Derved imødekommer vi en meget stor del af beboernes ønsker, som også slipper for trusler om politianmeldelse, hvis man ikke lige er flyttet til tiden.

Naturligvis skal de fremtidige boliger leve op til kommunens krav til helårsbeboelse, men under hensyntagen til de specielle forhold, hvorunder buresøborgerne ønsker at bo. I dag er det rodet og uoverskueligt, hvem der må bo eller ikke bo der.

Buresø bidrager i høj grad til kommunens ve og vel og ikke mindst er en vigtig faktor i at kunne bibeholde Slagslunde Skole. Det kan lade sig gøre, hvis de besluttende myndigheder vil. Venstre vil.

Publiceret: 09. November 2017 11:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt