Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Jeg kan ikke love noget - med undtagelse af én ting

Af Ricky Kofoed-Madsen. Byrådskandidat, Konservative Egedal

Nu kører valgkampen for fuld tryk. Det bliver i diverse medier udmeldt det ene løfte efter det andet. ”Der skal være solskin om onsdagen”, ”Der skal altid være varm kaffe på kanden” osv.

De fleste løfter kræver ofte, at et parti eller en person får absolut flertal i Byrådet. Dette kommer meget sjældent til at ske. Og egentlig heldigvis for det. Hvad vil jeg så love.

Samarbejde og indgåelse af kompromisser, er en helt grundlæggende del af vores demokrati. Nogen gange får man hele armen. Andre gange får man kun spidsen af lillefingeren. Det vigtigste er altid, at man trækker i den retning, som man er gået til valg på. Man får indflydelse ved, at være villig til forhandling. Og skal selvfølgelig stoppe forhandlingerne, hvis Kamelen bliver for stor at skulle sluge – og så er det forfra.

En kommune er en driftsorganisation, der hele tiden skal fungere. Det er derfor altafgørende, at der skal samarbejdes og indgås brede kompromisser. Brede kompromisser er grundlaget for forsat og stabil drift af kommunen. Brede kompromisser betyder modsat også, at store forandringer kan tage lang tid.

Jeg er tilhænger af brede kompromisser. Jeg er tilhænger af bredt samarbejde. Derfor vil jeg i valgkampen hverken love solskin om onsdagen eller medvind på cykelstien.

Jeg vil derimod love aktivt at samarbejde om, at løse kommunens løbende driftsopgaver. Uanset om dette er stibelysning, normering på institutionsområdet, klimasikring eller erhvervsmiljø.

Jeg vil til enhver tid arbejde for, at indgå aftaler, der i størst mulig omfang understøtter de Konservative værdier og Konservative Egedals Valggrundlag.

En vigtig værdi skal overskygge alt: ORDENTLIGHED.

Publiceret: 05. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel