Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Kommunalvalg er jo dødkedeligt

Af Mikkel Sager, Elevrådsformand Egedal Gymnasium & Formand for Egedal Ungeforum

Valgkampene kører for fulde hammer.

Alle partierne kaster om sig med meninger om de ældre, børnene, økonomien og alt godt fra Frederikssundsvejen. Men man skal dog lede længe efter en kandidat der brøler op om hvor vigtige de unge.

Os unge er indtil videre en glemt gruppe i kommunalvalget i Egedal 2017, og det er på trods af at 7 % af alle der skal stemme i kommunen er førstegangsvælgere. Det er et af de højeste tal i landet.

Os førstegangsvælgere skal opsøges af kandidaterne - vi er ikke vant til at opsøge jer. Vi vil bombarderes med kandidater der vil snakke med os, emner der vedrører os, og arrangementer der har billig øl eller et stykke pizza fra Egedal Pizzaria. Vi vil gerne!

Jeg ved godt at vi stadig er tidligt henne i kommunalvalget, men det er bemærkelsesværdigt at der indtil videre kun er to arrangementer der er målrettet os førstegangsvælgere.

Det ene er et arrangement hvor os unge selv har taget initiativet, via. Egedals Ungeforum, og det andet er på Egedal Gymnasium (som i øvrigt er blevet pålagt gymnasiet).

Undersøgelser viser at der er stor risiko for ikke at stemme overhoved, hvis du ikke stemmer første gang, så kandidaterne har et ansvar for at opdrage os i demokratiet og fange vores interesse til kommunalvalget.

Og hvordan skal kandidaterne bære sig ad? Den almene førstegangsvælger er ligeglad med kommunens økonomi, og velfærdsdebatterne om dagplejere og pædagoger. Vi vil høre om initiativer der ikke giver os lyst til at flytte til København ligeså snart vi får en hue på hovedet.

Det er en falliterklæring når mine venner ikke gider at sætte sig ind i kandidaternes politik, fordi det er for kedeligt, og i stedet stemmer nr. 1 på TV 2's kandidattest. Vi kan mere!

Vi glæder os til at se jer og stemme på jer, men vigtigst af alt glæder vi os til at høre hvorfor vi også er vigtige. Vi føler os lidt glemt.

Publiceret: 08. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel