Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Kun DF gik hele vejen for “Bygaden 28” - og vil fortsætte kampen

Af Karsten Lorentzen, byrådsmedlem i Roskilde Kommune, Dansk Folkeparti

Mange kandidater fylkes i disse dage omkring den gode sag om bevarelsen af de gamle brugsbygninger på Bygaden 28 i Jyllinges historiske centrum.

Her har en gruppe engagerede Jyllinge-borgere nemlig bevist, at de kunne udfylde et tomrum i de bygninger, som husede det gamle Fjordmuseum, der desværre blev lukket. Men ”Forsamlingsbrugsen” har huset en række hyggelige og velbesøgte arrangementer som fællesspisning, ”kagedyst” og en helsemesser, og det var en fornøjelse at opleve, hvordan Jyllinges handlende også bakkede op med sponsorgaver.

I dagligdagen vil ”Forsamlingsbrugsen” kunne fungere som et værested for alle Jyllinges borgere. Her kan de mødes på tværs af generationer over en kop kaffe og hyggeligt samvær.

At rive disse bygninger ned for at imødekomme et besynderligt ønske om en ”udsigt” på en gade, hvor der stort set er udsigt hele vejen og herefter samle stort set alle aktiviteter i Jyllinge-hallerne virker mildt sagt hverken kreativt, identitetsskabende eller særligt innovativt. De mindre byer har netop deres styrke i et hyggeligt og velbesøgt centrum i stedet for en park.

Det er værd at minde om, at vi i Dansk Folkeparti var med hele vejen – lige fra aktiviteterne tog deres begyndelse, og indtil vi forlod budgetforhandlingerne på rådhuset i august. Blandt andet med den begrundelse, at vi ikke kunne acceptere, at flertallet i byrådet end ikke undte stedet en chance på et par år.

Jeg er ikke i tvivl om, at også Liberal Alliance og Venstre ønsker det bedste for Bygaden 28. Men kun Dansk Folkeparti gik hele vejen – og vi vil fortsætte kampen. Og her skal alle gode kræfter være hjerteligt velkomne.

Publiceret: 10. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel