Kaj Dyring Larsen. Privatfoto
Kaj Dyring Larsen. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Lokumsaftale i Roskilde Kommune

Af Kaj Dyring Larsen, Hasselparken 23, 4040 Jyllinge

Borgmester Joy Mogensen oplyste på borgermødet i Jyllinge i torsdags, at Roskilde Kommune har indgået en hemmelig lokumsaftale med Roskilde Nord Boligselskab/KAB om salg af en stor-parcel langs Lindebjergvej ved hallerne i Jyllinge bymidte.

Formålet er, at Roskilde Kommune i et aktivt og hemmeligt samarbejde allerede har planlagt, at Roskilde Nord Boligselskab skal have lov til at bygge almene boliger på et af de mest attraktive områder i Jyllinge.

Lugter det? For det er da helt utroligt, at Roskilde Kommune sælger et stort areal midt i centrum af Jyllinge uden at sætte arealet til salg i offentligt udbud. Roskilde Nord Boligselskab får nok lov til at købe arealet for en slik!

Borgmester Joy Mogensen siger på mødet, at det er helt lovligt, at byrådet træffer en sådan beslutning. Kan det være rigtigt? Hvilke lovparagraffer er det, som borgmesteren bøjer?

Heldigvis var der en af byrådsmedlemmerne Marianne Kiærulff, som på mødet oplyste, at hun ikke var for aftalen med Roskilde Nord Boligselskab om almene boliger. Bare vi havde flere af den slags politikere. Det kan kommunevalget den 11. november heldigvis sikre, så vi får ryddet op i kommunens politiske ledelse.

Publiceret: 03. Oktober 2017 08:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel