Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Mens min multihandicappede kæreste får det værre, sparer Egedal Kommune penge!

Claus Sørensen, Ågårdsvej 6, Stenløse:

Kære kommunalbestyrelse, kære borgmester.

Jeg skriver dette indlæg, da jeg simpelthen føler mig nødsaget til snart, at få nogle svar fra jer af, hvilket dette debatindlæg forhåbentlig kaster af sig!

Jeg har en multihandicappet kæreste som lider af både autisme, adhd, blandet forstyrret personlighedsstruktur, angst, stress, Psoriasis, ledgener, Piskesmæld/Whiplash, posttraumatisk hovedpine, periodiske depressive tendenser m.fl. diagnoser og handicaps.

Min kæreste er færdig udredt, hun er færdig behandlet - både terapeutisk og medicinsk!

Hun har i en alder af 33 år, været i systemet i 6 1/2 år efterhånden og igennem den tid er der kun dukket nye diagnoser og sygdomme op - efter kun 7-8 mdr. i Egedal kommune - en kommune hun faktisk er opvokset i - fik hun også pådraget sig diagnosen “Irritabel tyktarm” - begrundelsen fra egen læge er sjovt nok, DEN STRESS OG DET PRES hun konstant oplever fra Egedal kommune's jobcenter af.

Et jobcenter som, på ingen måder, tager hensyn til alle hendes diagnoser og handicaps. Et jobcenter som på ingen måder lytter eller udviser empati for hendes situation. Et jobcenter som på ALLE måder, finder indsatser som ingen reel mening giver, holder hende hen på kontanthjælp stik imod lovgivningen.

Et jobcenter som på ALLE måder forsøger at spare penge ved at bibeholde hende på kontanthjælp frem for at give hende en førtidspension, når man udmærket ved, ALT er afprøvet, samtlige læger og papirer i hendes sag, har sagt det samme siden 2015 - men stadig - skal hun fastholdes på kontanthjælp, underlægges jobcentrets evige mistro og pres på hende fordi alle hendes diagnoser og handicaps IKKE kan ses med det blotte øje!

Man ville ALDRIG bede en person i kørestol om at gro sig nogle ben og komme igang - men usynligt syge og handicappede skal netop finde sig i, at få denne behandling - en behandling der er SÅ ydmygende og nedværdigende, at min kæreste ville ønske hun var uden arme og ben, for som hun siger “så kan kommunen jo selv se, at jeg IKKE kan!”

Hun bliver behandlet som en der IKKE VIL frem for en der IKKE KAN!

Man har afventet mirakler i flere år og gør det stadig - mirakler som aldrig kommer - men det vigtigste for Egedal kommune er - At spare penge uagtet, at man leger med folks helbred, deres psyke samt retten til et værdigt liv som multihandicappet og psykisk syg!

Hvornår kan min kæreste, som til tider er selvmordstruet, fordi hun konstant skal kæmpe, ikke kun med alle hendes udfordringer, men også med jer i kommunen, forvente at få sin ret til et værdigt liv tilbage?

Hvornår kan hun få et mere roligt og dermed tåleligt liv, således hun kan finde lysten til livet igen?

Hvornår kan og MÅ hun finde roen i livet og bearbejde den sorg det også er, at finde sig selv, som multihandicappet og psykisk syg i 30'erne?

Hun har mistet sit hjem igennem 7 år pga. sine diagnoser og lovgivningen, hun har en boliggæld pga. salg af hendes lejlighed, hun har mistet sig selv, sin værdighed, sin stolthed og meget mere samtidig med at hun har mistet meget af sit funktionsniveau, sine ressourcer, sin livslyst og gejst og tro på sig selv!

I skulle simpelthen skamme jer, Egedal Kommune - I leger dommere, jury og bøddel over folks ret og lyst til livet!

Publiceret: 02. Juni 2017 13:38

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt