Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Nytænkning i Egedal

Steffen Sjørslev, Nybøllevej 9a, Ledøje:

Jeg hedder Steffen Sjørslev og jeg stiller op til kommunalvalget, som nummer 2 på listen for Liberal Alliance. Jeg er 20 år er fra Ledøje og har igennem de seneste 2 år siddet i bestyrelsen for Liberal Alliances Ungdom Egedal/Furesø, først som menigt bestyrelsesmedlem og fra i år som kasserer.

Jeg stiller op da jeg ser en mangel på unge liberale byrådsmedlemmer til reel repræsentation for de unge i Egedal. Egedal Kommune har lidt under et lederskab baseret på gamle alliancer og mangel på nytænkning. Nytænkning og forbedringer kræver nyt blod i byrådet. Gør vi som man plejer, sker der det samme som der plejer at ske. Vi har en god kommune, men den kan gøres bedre.

Til trods for at der bliver brugt flere penge på skoleområdet end de kommuner vi sammenligner os med, præsterer vi ikke bedre når det kommer til elevernes karakterer. Derfor skal der arbejdes på at sikre at skolerne i Egedal, ikke bare skal være gode, men også afspejle de penge der er valgt at blive brugt på området.

Vi betaler den højeste skat i Nordsjælland, uden at borgerne reelt får noget for pengene, og trods ihærdigt arbejde fra LA Egedal er skatten fortsat uændret. Kommunekassen kan på grund af reglerne ikke benyttes til velfærd og drift, derfor bør kommuneskatten sænkes således at borgernes penge ikke benyttes på unødvendige projekter. En sænkelse af kommuneskatten vil derfor ikke give mindre velfærd, men et større rådighedsbeløb for kommunens borgere.

Egedal har masser at tilbyde, vi skal skabe nogle gode rammer og støtte for erhvervslivet og iværksættere der kan medvirke til at sætte Egedal kommune på landkortet. Branding af kommunen skal ikke finansieres med borgernes skattekroner til varm luft fra et marketingbureau.

Branding af kommunen skal skabes af de ildsjæle i kommunen der er villige til at starte noget nyt og er klar til at lægge kræfterne rigtigt og mest effektivt. Seneste eksempler på at det er muligt er den succesfulde musikfestival, og den nystartede torsdagsklub, viser at de unge også vil investere i Egedal og gøre kommunen et sted for alle aldre.

Mit kandidatur til byrådet, er det unge liberale budskab, om at Egedal skal være i blandt de bedste kommuner at bo i, og at vi ikke skal hvile på laurbærrene. Vi skal ikke acceptere en kommune der tillader overforbrug og begrænset velfærd for pengene.

Publiceret: 23. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere