Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Ro om folkeskolen

Af Lars Lindskov Klaus Aare Bang, byrådsmedlem og gruppeformand samt formand for Roskilde Konservative Vælgerforening

Et af formålene med Skolereformen var, at den enkelte skole skulle være mere frit stillet i forhold til at tilrettelægge arbejdet. Denne del af reformen bakker Det Konservative Folkeparti op om.

Vi må imidlertid konstatere, at der ikke er skabt ro om kommunens folkeskoler. Tværtimod er mange lærere demotiverede med et dårligt arbejdsmiljø til følge, og det går i sidste ende ud over undervisningen og eleverne. Det kan ingen være tjent med.

Bl.a. inspireret af Høje-Taastrup Kommune med den konservative borgmester, Michael Ziegler, der har etableret et samarbejdsgrundlag omfattende alle medarbejdergrupper i folkeskolen, foreslår vi, at kommunen indleder en dialog med de lokale skolelederne og alle medarbejdergrupperne i folkeskolen. Formålet hermed er at etablere et fornuftigt samarbejde på den enkelte skole og dermed skabe ro om folkeskolen.

Ved at indgå i en konstruktiv dialog med skolernes medarbejdere, påtager vi os det arbejdsgiveransvar, der må forventes af en kommune med 18 folkeskoler.

Det er vigtigt, at et samarbejdsgrundlag respekter ledelsesretten, herunder at et aftalt undervisningsmaksimum ikke griber ind i ledelsesrummet.

Formålet er både at forbedre arbejdsvilkårene for lærerne og de øvrige medarbejdere, og dermed nedbringe stress og sygefravær, hvilket er et af målene i det netop indgåede budgetforlig med 5 af byrådets 7 partier.

Vi ønsker fokus på elevernes indlæringsevne og færre vikarer, så der kommer en robust kvalitet i undervisningen.

Dette tiltag skal ses i sammenhæng med det massive løft af de fysiske rammer og forbedring af faglokaler og indeklima, som Det Konservative Folkeparti har støttet i flere budgetforlig.

Vi ønsker at skabe ro og ordentlige arbejdsvilkår i folkeskolen, og dermed også sende også det signal til arbejdsmarkedet, at Roskilde Kommune som arbejdsgiver ønsker at tiltrække de bedste lærere og medarbejdere, og at skolelederne derigennem får de bedste muligheder for rekruttering af nye lærere.

Vi opfordrer derfor Roskildes borgmester til at indlede en dialog med medarbejdere og skoleledere med det klare mål at få skabt ro og fremgang for Roskildes folkeskoler til gavn for elever og lærere.

Publiceret: 20. November 2017 11:09

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt