Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Så kom enevælden til Egedal

Af Rikke Olsen, Tue Møller og Vita Strøbech, beboere på Lærkebækvej i Veksø

Venstre markerer tydeligt, at generationsskiftet med borgmester Karsten Søndergaard er gennemført. At det også indebar et systemskifte, siger de ikke noget om. Folkestyret i Egedal er åbenbart erstattet af Enevælden.

Den 25. oktober 2017 inviterer borgmesteren på morgenbrød på Supercykelstien, ”selvom der mangler at blive asfalteret på en kort strækning mellem Veksø og Kildedal”.

Den 1. november 2017 skal Egedal Byråd drøfte og beslutte om, der skal asfalteres på strækningen mellem Veksø og Kildedal, var vi nogen der troede. Men den beslutning er åbenbart allerede taget. Byrådet er blevet et gummistempel for noget borgmesteren har besluttet og allerede udsendt pressemeddelelse om. Der røg det Folkestyre!

Herudover har borgmesteren indført et nyt begreb ”kommunalisering”. Et stykke af den privat ejede vej – Lærkebækvej – skal nemlig ”kommunaliseres”. Det betyder, at kommunen overtager dele af vore private grunde uden at vi får nogen som helst form for kompensation.

Den gang vi havde Folkestyre hed det ”ekspropriation,” fordi grundejerne fik kompensation, når det offentlige tvangsmæssigt overtog privat ejendom. Nu hedder det ”kommunalisering”.

Gad vide om ”kommunalisering” står over Grundloven? Vi har vores tvivl,- hvad borgmesteren desværre ikke har.

Så,- kære med-borgere i Egedal – pas på I ikke bliver ”kommunaliseret”!

Publiceret: 28. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt