Carina Buurskov
Carina Buurskov
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Svar til Erik Mortensen

Af Carina Buurskov, kandidat for Venstre i Egedal

Kære Erik

Jeg er glad for, at du deltog ved BUPLs møde – særligt når børneområdet ikke er nævnt under dine politiske interesser. Jeg så eller genkendte dig ikke og ville ønske, at du havde præsenteret dig. Så kunne vi nemlig have talt lidt sammen omkring alle de spørgsmål du mailer til mig og til administrationen – det kan afklare så uendelig meget at tale sammen i stedet for at skrive.

Min opfattelse af spørgsmålet omkring mundkurv til personalet er en noget anden end din oplevelse.

Jeg tog det rent faktisk meget alvorligt. Jeg markerede straks og da jeg fik ordet gjorde jeg det meget klart, at der aldrig er blevet givet politisk mundkurv på fra udvalgets side. Det vil jeg ganske enkelt ikke acceptere. Alligevel er det desværre oplevelsen i nogle institutioner og det skal vi til bunds i. Alle i panelet brugte en mikrofon, men jeg må beklage hvis lyden ikke kunne række til, at mine budskaber nåede ud til dig.

Vores personale skal naturligvis kunne gå til deres leder med bekymringer omkring et barn, så der kan tages handling. Det har jeg efterfølgende bedt om, at der bliver fulgt op på og kommunikeret ud omkring.

Jeg tager konsekvent sådan noget meget alvorligt – det ved mine kolleger, det ved administrationen og det ved BUPL. Og hvis du kendte mig, ville du også vide det.

Publiceret: 08. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel