Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Uddannelse af vores børn er svaret på fremtidens udfordringer

Af Jacob Peter Loessl, kandidat for Radikale Venstre i Egedal Kommune

Uddannelse er grundlaget for fortsat velfærd, og vores skoler og daginstitutioner skal have den højeste prioritet.

Der er desværre tydelige tegn på det modsatte: Mange dygtige lærere har forladt Egedal, lederne rejser, overfyldte klasser, nedslidte skolemøbler, mislykket inklusion, svær integration af flygtninge osv., og der er lange ventelister til privatskolerne.

Området fremstår i dag helt nedprioriteret, og der er oven i købet planlagt flere besparelser på i alt 12,3 mill. kr., som vi endnu ikke har set udmøntet. Det er en helt gal prioritering.

Alle de mange ressourcer der bruges på kvalitetssikring, dokumentation, effektivisering, kontrol, og hvad det alt sammen hedder, skal minimeres - Jeg har aldrig set beviser for, at det virker.

Brug i stedet ressourcerne på kerneopgaverne i skoler, daginstitutioner osv.

Lad os spørge forældre, børn og medarbejdere, hvad de mener om skolen og institutionerne - i stedet for at kigge i regneark, hvor forudsætningerne kan være forskellige.

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg arbejde hårdt for at Byrådet lægger helt andre økonomiske prioriteringer, så vi igen kan få attraktive skoler i en attraktiv kommune, som folk vil flytte til.

Publiceret: 28. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel