Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Vækst er ikke kun kvantitet, men også kvalitet

Af Charlotte Haagendrup, byrådsmedlem og byrådskandidat for de Konservative i Egedal

Når Egedals borgmester i dag (mandag d. 11/9) blandt andet på Facebook udtaler, at hans mål er at vi skal være 50.000 borgere i Egedal om 12 år. Hvorfor det?

Jeg siger ikke at jeg ikke vil udbygge Egedal kommune med flere borgere, men jeg vil gerne fortælle hvad mit mål er.

Jeg vil hellere at vi får styr på de udgifter vi har til de borgere vi allerede har boende. Dernæst vil jeg hellere at vi får skabt nogle bedre forhold for de eksisterende virksomheder vi har i kommunen, og får tiltrukket nogle flere virksomheder.

Og hvorfor nu det?

Det vil jeg fordi flere borgere betyder flere udgifter til bygning af skoler, institutioner, men også sportsfaciliteter, og foreningslokaler. Det er noget vi ikke har fokus på, som det ser ud nu. Det vil jeg, fordi flere virksomheder til kommunen betyder flere indtægter, der skal ikke bygge noget til dem. Vi skal blot sørge for jord og byggemodning..

Når jeg kigger på den seneste undersøgeles fra DI er det tydeligt at vi ikke gør det bedre, men ringere. Her er det jeg synes Facebook bliver et glimrende stykke værktøj.

I 2013 har jeg nemlig i september måned, skrevet et læserbrev, som jeg samtidig har lagt op på min facebookprofil. Den faldt jeg over den anden dag.

I dette indslag, påpeger jeg, at vi er gledet ned på en plads nr. 71 fra nummer 46. Det er kedelig læsning.

Jeg har som i 2013 i år nok engang måtte ud og beklage, og forsøge at finde noget positivt at sige. Der er ikke meget pænt at sige. Siden 2013, har vi kun fortsat nedturen – og desværre ikke kun i denne undersøgelse. Gang på gang ser vi Egedal i den ene bundplacering efter den anden. Selvom jeg er et positivt menneske, er det svært at bevare optimismen, og sige nogle forklarende positive ord.

Mit mål er ikke kun at tiltrække borgere. Jeg vil gerne vise rettidig omhu og lægge en plan for vores kommune. Få stabile indtægter og få de borgere der bor her til at blive mere tilfredse. Få råd til de kerneopgaver vi skal sørge for, og de ønskeopgaver vi gerne vil kunne give vores nuværende borgere og virksomheder.

Jeg er sikker på at vi derved vil få bedre placeringer i undersøgelserne, og som ekstra bonus – måske endda, få ”brandet” kommunen – og tænk så tror jeg på at vi nok skal komme op på 50.000 borgere – men der skal være en plan - en plan der kan holde.

Så mit mål er om fire år, at kunne skrive, at det går meget, meget bedre i Egedal kommune – at vi faktisk kan ”kravle opad” i undersøgelserne, blandt andet fordi vi har planlagt med omtanke og lyttet til borgerne og virksomhederne i Egedal.

Publiceret: 12. September 2017 11:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel