Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Velkommen til vores nye naboer

Af Anne-Mie Højsted Johansen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Egedal

Egedal kommune fik i 2015 flere flygtning end vi har fået i en lang periode.

Disse flygtninge boede på billige hoteller, og byrådet var enige om at de skulle ud og bo i vores kommune, så de kom tættere på de tilbud der er i kommunen, f.eks. rådgivning, læger og fritidsinteresser.

Byrådet arbejdede på at finde en løsning af deres bolig situation ved at finde kommunale bygninger, som ikke blev anvendt og der blev lejet pavilloner hvor de kunne bo.

I hele processen har det været vigtigt for os Socialdemokrater, der sidder i byrådet, at flygtningene blev fordelt i vores kommune – så vi har arbejdet med bo-enheder på max 20 beboere.

Kommunens borgere gik i gang med at hjælpe flygtningene, både i relationen én til én, men også med sprogcaféer, arrangementer og steder hvor der blev samlet tøj ind. Disse aktiviteter har været medvirkende til at flygtningene i Egedal er blevet budt velkommen, men også at der er stillet krav til dem.

Pavillonerne var en midlertidig løsning for at flygtningene kom ud i vores kommune, men vi har pligt til, at anvise en permanent bolig til dem, hvilket vi ikke kunne, på daværende tidspunkt, fordi flygtningenes ydelse var for lav i forhold til, at betale den dyre husleje i de mulige boliger.

Nu bygges der små billige boliger, som med et statstilskud skal give en lavere husleje, så vi kan anvise vores flygtninge og andre udsatte borgere et sted at bo, som de kan betale og som gør at de kan leve et normalt liv. Dette har vi socialdemokrater i byrådet været med til at beslutte, da vi synes det er vigtigt, med langsigtede løsninger.

Der er kommet familiesammenføringer og derfor flere børn der deltager i børnehave og skoler. Byrådet valgte at nedlægge modtageklasserne og lade flygtningebørnene gå i almindelige klasser, hvilket har givet et pres på bl.a. skolerne, som vi socialdemokrater er politisk opmærksomme på.

I hele processen har kommunen arbejdet på tværs af de forskellige centre og sammen med borgerne for at få flygtningene integreret. På baggrund af det arbejde er der lavet en flygtningestrategi for hvordan vi arbejder med de borgere der har status af flygtning, som kommunen er forpligtet til at støtte i 3 år.

I dag er 48 % af kommunens flygtninge kommet i virksomhedsrettet aktivering, de har deres egen bolig, eller er ved at få mulighed for det. Børnene deltager i fritidsinteresser og mange er slet ikke klar over at vi har modtaget flygtninge, for de er stille og roligt blevet vores naboer.

De er blevet en del af fællesskabet hér i Egedal, og det er vi socialdemokrater stolte af, at have støttet op om i byrådet.

Publiceret: 14. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel