Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Vi har de frivillige og politikere som vi fortjener

Af Karen A. Forsting, Skibsted 114, 3670 Veksø

Tænk på, inden du skriver, poster eller deler din mening, hvad du egentlig vil opnå: Vil du bidrage til positiv forandring, gøre andre klogere, eller vil du af med din frustration? For der er en risiko for, at du mest af alt lykkes med at gøre andre vrede, demotiverede eller bare lige så frustrerede, som du måske selv er.

Som forældre til tre, med et fuldtidsjob og tjansen som frivillig og helt ulønnet bestyrelsesformand gennem 3 år, så fylder børne- og skoleområdet i Egedal Kommune meget i mit liv. Jeg bruger mange timer på at tale med, skrive til, forberede og deltage i møder med aktører på skoleområdet. Forældre, lærere, pædagoger, ledere, embedsmænd på rådhuset og en masse politikere.

Men jeg har valgt kun perifært at følge debatten i de meget aktive sociale medier her i kommunen. Jeg ved, hvad der sker, og hvad der fylder og berører mange, men jeg skriver og poster ikke noget. Måske tænker nogen at ”skolebestyrelsesformanden i Stenløse er usynlig, hun passer ikke sit job, hun svigter sin opgave”.

Men jeg har ikke tid til også at bruge timer på facebook og på at kommentere på, hvad der skrives der. Jeg vælger at bruge min tid på direkte dialog med dem, der lever i og bestemmer over rammerne for mine skoler. I mine sorte stunder tænker jeg, at jeg spilder min tid, for der er i den grad problemer nok at tage fat på, og hvad hjælper det? Men i mine lysere stunder, og dem er der heldigvis flest af, så ved jeg, at min indsats gør en forskel, for jeg tror, at det ville se værre ud ellers. Og fordi ledere og medarbejdere på mine skoler mig fortæller mig, at de har gavn af min indsats.

For når jeg bruger mange timer på skolebestyrelsesarbejdet, i forsøget på at gavne mange børn og deres familier, så tager jeg timerne fra mine egne børn og fra min familie. Jeg gør det, fordi jeg tror på og gerne vil kæmpe for folkeskolen og fællesskabet, og for at vores børn får den bedst mulige start i livet. Jeg gør det ikke for at få klap på skulderen, men fordi det er vigtigt, og fordi jeg glædes ved at gøre, hvad jeg synes er rigtigt.

Men jeg orker ikke, - eller tør ikke? - deltage i debatten på diverse facebooksider, for jeg magter ikke at blive skydeskive for frustrerede og negative udgydelser. Jeg forklejner på ingen på de ulykkelige forhold og vilkår, som nogle børn og familier desværre bydes i vores kommune, for jeg ved det godt, og det er også dem, jeg kæmper for – på min måde!

Så jeg vælger i stedet den direkte og personlige dialog, at bidrage med fakta og indsigt, at være konstruktiv og søge løsninger. Jeg kan sagtens være direkte og kalde en spade for en spade, for så naiv er jeg nu heller ikke. Men jeg vil lyttes til og være en positiv kraft, ikke et negativt brokkehoved, der lukkes mentalt af for. Hvem lytter du til? Hvem lukker du selv af for?

Jeg ved også fra mit samarbejde med en masse politikere og ”skoleprofessionelle”, at det er ikke onde mennesker, skumle motiver, skjulte bagtanker eller nedrige planer, der er skyld i problemerne. Jeg ved, at der er ikke simple løsninger på komplicerede problemer. Efterhånden kender jeg mange af vores politikere ganske godt, og jeg har ikke mødt en eneste, hvor jeg tænker, at de drives af de forkerte motiver eller ønsker.

Tværtimod, så har jeg den allerstørste respekt for dem alle, for at de bruger så meget tid og energi på at prøve at gøre vores kommune til et bedre sted for os alle. At de tager tiden fra deres familier, bruger deres fritid på at gøre noget til gavn for andre end kun dem selv. Og for at de orker, når man ser, hvad de bliver budt!

Min opfattelse er, at tonen generelt er for hård, for grov, for mistænkeliggørende, og fremfor alt ikke konstruktiv nok. Jeg savner at alle, inden der sendes eller postes, prøver at sætte sig i modtagerens sted: Er dette et konstruktivt ment oplæg? - eller er det primært for at få luft? Når man sidder bag sin skærm, er det let at skrive hvad som helst, men ville du sige det samme ansigt til ansigt?

Så her er lidt eftertanke og indspark til alle, der engageret bidrager med ytringer, oplæg på facebook og andre steder, hvad enten det er som forældre eller almindelig borger.

Er du en af de engagerede forældre, som ved hvor skoen trykker? Så meld dig til klasserådet i dit barns klasse og bidrag til et godt fællesskab i og om klassen, som støtter op om trivslen og læringen i klassen. Du kan gøre en kæmpe forskel for ikke blot for dit barn men for hele klassen! Eller bliv valgt til skolebestyrelsen, for så kan du tale med de politikere og embedsmænd, som reelt bestemmer, fremfor bare at råbe til – og om! - dem på facebook.

Politikere skal sørge for så gode rammer, at vores lærere ikke flygter fra Egedal, og vores ledere skal sørge for gode arbejdsvilkår i det daglige. Enig! Men samtidig er der desværre forældre, som med urimelig adfærd og krav samt uacceptabel sprogbrug på facebook og forældreintra får nogle af vores dygtige lærere til at kaste håndklædet i ringen og give op. ”Kvaliteten” og typen af dialog med forældrene fylder rigtig meget i lærere og pædagogers hverdag. Bidrager du positivt til arbejdsglæden hos dine børns lærere?

Ulønnede kræfter i massevis er drivkraften i mange sammenhænge i Danmark. Fodboldtrænere, bestyrelsesmedlemmer i grundejerforeninger og andelsforeninger, hjemmeværnet, ja alle dem der driver vores foreningsliv. De gør noget for alle os andre, men møder vi dem med påskønnelse og tilbuddet om en hjælpende hånd? Eller med brok når noget svipser eller med kritik af, at indsatsen der ydes ikke er stor nok?

”Det er prisen for at have indflydelsen, for at have påtaget sig en opgave, at man må leve med kritik”. Ja åbenbart, men i det omfang vi ser nu - er det virkelig sådan vi vil have det? Hvor mange dygtige og engagerede mennesker bliver mon afskrækket fra at ytre sig offentligt, - stille op som politiker, eller påtage sig et (offentligt) hverv.

Vi har de politikere, som orker den behandling, vi giver dem. Og vi kan nyde godt af indsatsen fra de frivillige, som føler tilstrækkelig påskønnelse til at ville bruge tid til glæde for andre end blot dem selv. Endnu går det. Vi har stadig gode politikere og frivillige nok, men bliver det ved? Vi får det, som vi fortjener.

Publiceret: 20. November 2017 11:21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Valget netop nu