Richard Pedersen er død

Troels Brandt på vegne af bestyrelsen for Foreningen Naturparkens Venner
Det var med stor sorg, vi modtog budskabet om, at formanden for Foreningen Naturparkens Venner, Richard Pedersen, døde den 13/8 2010 efter nogle måneders sygdom.
Bisættelsen har fundet sted.
Det var Richard Pedersen, som i 1994 tog initiativ til at restrukturere foreningen med nye aktiviteter - i begyndelsen som sekretær og siden 1999 som formand, men i hele perioden som en venlig og inspirerende drivkraft i arbejdet. Hans hjertebørn var foreningens blad og turene i Naturparken mellem Farum og Slangerup, som har glædet hundredvis af mennesker. Han arrangerede selv en stor del af de årlige 8-12 ture og foredrag, hvoraf nogle efterhånden kunne samle over 100 deltagere. Richard Pedersen boede i mange år i Ganløse, hvor han har taget sig af talrige sager på naturens vegne, men også da han og hustruen Helle for nogle år siden flyttede til Skibby, fortsatte han sin store indsats for naturen og foreningen. Han blev 73 år.
Æret være hans minde.

Publiceret 20 August 2010 10:47

SENESTE TV