Så er det igen tid for landmændenes klagesang

Af Niels Riis Ebbesen Valhals Plads 23, DK-3650 Ølstykke Ja, miljøet i Værebro Ådal har efterhånden fået det rigtig godt, naturen i ådalen er gradvist ved at vende tilbage til den tilstand, som den havde før de store naturødelæggelser, der blev gennemført af hedeselskabet i starten af 50'erne. Derfor er det også tåbeligt, hvis Egedal Kommune bøjer sig for nogle få landmænds ønsker om, at naturen i Værebro Ådal igen skal skamferes af gravemaskiner, det vil i øvrigt ikke nytte noget, at grave åen dybere og bredere, da faldet ud til Roskilde Fjord er så lille, at det vil medføre, at vandet løber baglæns fra fjorden og ind i åen. Allerede nu er det sådan, at vandet stuver op i åen, ved kraftig nordvestenvind og højvande i Roskilde Fjord. Det hele handler blot om, at der er nogle grådige landmænd, der tror de kan få samfundet til at betale dem erstatninger for noget jord i ådalen, som de ikke kan udnytte p.g.a. ændrede driftformer og dyrkningsmetoder. Fra middelalderen og frem til mekaniseringen af landbruget, der har bønderne kaldt de våde enge for de gode agers moder, for dengang var det en livsvigtig proces, at åen med jævne mellemrum oversvømmede engene i ådalen, og efterlod et lag af næringsrigt slam, det sørgede nemlig for, at græsset groede frodigt i de fugtige enge. Midt på sommeren hvor engene var tørrest, der kunne bønderne så høste det hø, som deres husdyr skulle leve af i hele den kommende vinter, og det følgende forår kunne de så sprede alt det staldgødning på markerne, som husdyrene have produceret i løbet af vinteren. Dette fine kredsløb gik i stykker da man indførte kunstgødning og store maskiner i landbruget, for så var staldgødningen ikke længere en alt afgørende ressource, og de tunge maskiner kunne ikke køre rundt i de fugtige enge. Det var en kæmpe fejltagelse, da man i starten af 50'erne uddybede og omdannede Værbro Å til en snorlige afvandingskanal, for selv om man dengang fik en øjeblikkelig sænkning at grundvandsspejlet på 1 til 1,5 meter, så var det en kortsigtet gevinst. Det er nemlig sådan, at de øverste jordlag i Værebro Ådal består af næsten ren humus, og når et humuslag udtørres, så brænder det sammen og sætter sig, den proces har medført, at jorden i ådalen har sat sig med 1-3 centimeter om året i løbet af de de sidste 60 år. Og jordoverfladen er nu igen nede ved grundvandsspejlet. Det er også noget pjat, når landmændene giver de omliggende byområder skylden for, at der er fugtigt i Værebro ådal. Københavns Kommune har siden 1949 haft 25 vandboringer i området, og de har gennemsnitlig indvundet mellem 1,6 og 3 mill kubikmeter vand om året, og det er ikke vand der kommer retur til åen.

Publiceret 13 April 2012 00:00