Kongerne i Egedal Kommunes miljøafdeling

Af Jan Hansen, Egedalsvej 9, Veksø Midt i juni måned 2012 indgik Værebro Ålaug en aftale med Egedal Kommune. Den 4 . juli udsendte Egedal Kommune en pressemeddelelse: Pressemeddelelse Landmænd indgår samarbejde om å Landmændene i Værebro Ådal har indgået en unik samarbejdsaftale med Egedal Kommune. Hensigten med aftalen er at sikre bedre vandgennemstrømning i Værebro Å og dermed mindske risikoen for oversvømmelser. Frederik Roed|04-07-2012 I de seneste måneder har en gruppe landmænd i Værebro Ålaug kritiseret Egedal Kommune for at gøre for lidt for at mindske problemerne med oversvømmelser i Værebro Å. Nu har å-lauget imidlertid indgået en særlig samarbejdsaftale, der er udgiftsneutral for Egedal Kommune. Aftalen indebærer, at landmændene ved eventuelle oversvømmelser i løbet af sommeren får mulighed for at ansøge om en ekstraordinær beskæring af plantevæksten i Værebro - ud over de tre obligatoriske grødeskæringer i 2012, som Egedal Kommune foretager. Hensigten med aftalen er, at sikre bedre vandgennemstrømning i Værebro Å - fra landsbyen Knardrup til Roskilde Fjord - og dermed mindske risikoen for oversvømmelser. 50.000 kroner til ekstra grødeskæring Landmændene har til gengæld påtaget sig at køre de op mod 250 ton afskårede planter væk til kompostering; såkaldt grøde, der typisk opsamles om sommeren efter 'oprensning' af åen. De mange ton fylder 25 lastbiler, som hvert år koster Egedal Kommune omkring 50.000 kroner i rene transportudgifter. Besparelsen bliver nu i stedet brugt til at finansiere transporten og den eventuelle ekstra grødeskæring, som landmændene selv vil foretage under tilsyn fra Egedal Kommune og inden for rammerne i vandløbsregulativet. - Vi håber, at vores samarbejde med Egedal Kommune kan danne skole for fremtidige projekter, hvor borgerne hjælper med ideer til besparelser i kommunen, siger formanden Værebro Ålaug, Keld Stenlien Hansen. Han fremhæver, at der er tale om en økonomisk og CO2-besparende løsning, fordi grøden som noget nyt bliver opbevaret lokalt på en godkendt plads, hvor den efterfølgende kan genbruges som gødning på markerne. Også borgmester Willy Eliasen hilser aftalen velkommen: - Jeg glæder mig over samarbejdsaftalen og håber, at den både kan være med til at løse en udfordring denne sommer, men også på sigt kan være med til at styrke relationen mellem å-lauget og Egedal Kommune, så vi i fremtiden kan løse flere udfordringer i fællesskab omkring Værebro Å og oversvømmelserne, siger Willy Eliasen. Der er tale om en etårig forsøgsordning, der skal klarlægge hvilken effekt en eventuel ekstra grødeskæring har på vandstanden og afstrømningen i Værebro Å. Pressemeddelelse slut Men selvfølgelig skulle å-lauget have været på vagt. Det er endog meget svært at lave en aftale med kongerne i miljøafdelingen. De havde selvfølgelig sørget for at have en kattelem åben, så man ikke skulle overholde aftalen fra kommunens side. Selv med en sommer med meget ringe nedbør, lykkedes det kongerne i miljøafdelingen at oversvømme huse langs Stenløse å i slutningen af juli, fordi man ikke tids nok startede 2. grødeskæring i åen. Den kom man først i gang med en uge inde i august og ved samme lejlighed, lod man et læs grøde sejle ud i Roskilde Fjord, fordi det var for besværligt at samle det op. 23 august beder å-lauget kommunen om en ekstra grødeskæring ifølge aftalen. Men til trods for høj vandstand - 90 cm ved Stenløsebroen og en å der mere eller mindre står stille fyldt med grøde - vægrer kongerne sig mod at gå i gang med en ekstra grødeskæring. Efter en del mails frem og tilbage, modtager formanden for å-lauget en mail den 29 august: Hej Keld Jeg må pointere at vores sagsbehandling ikke beror på velvilje, men på objektiv fortolkning af lovens ord som myndighed. I regulativet står ”Ved unormal høj vandstand kan der iværksættes ekstra grødeskæring, hvis der fremsættes ønske herom fra lodsejere, og vandløbsmyndigheden skønner, at en ekstra grødeskæring vil kunne afhjælpe problemet”. Regulativet beskriver således, at en ekstraordinær grødeskæring kun kan udføres som afhjælpende foranstaltning, dvs. en ekstraordinær grødeskæring kan ikke udføres forebyggende, hvilket bekræftes af Naturstyrelsens jurist på vandløbsområdet. Det er ikke muligt for en myndighed at behandle en ansøgning om ekstra grødeskæring (eller for den sags skyld et anden formål) - på baggrund af en vejrudsigt eller et tilsvarende udokumenterede grundlag. Det er korrekt, at det ikke er beskrevet i regulativet, hvor meget vandstanden må stige, før der er tale om en unormal høj vandstand. Egedal Kommune har vurderet vandstandsdata fra Snydebro og aflæst vandstanden ved Veksø Bro. Veksø Bro viser, at vandstanden d.d. er i kote 1,78-1,79, hvilket ikke er unormalt højt i forhold til de foregående års målinger fra sommerperioden. Egedal Kommune mener derfor, at der ikke er tale om en unormal forhøjet vandstand, men derimod en vandstandsvariation som skyldes normale nedbørsvariationer. Dette års hidtidige nedbørssituationen kan ikke tilnærmelsesvis sammenlignes med nedbørssituationen sidste år. Egedal Kommune skal forholde sig lovgivningsmæssig korrekt, selvom det kan medføre gener for nogle, ellers vil man kunne rejse tvivl ved kommunens sagsbehandling, og sagen ville blive påklaget fra anden side. Afgørelse På baggrund af ovenstående vurderer Egedal Kommune, at der ikke er tale om en unormal høj vandstand, og at der ikke er begrundelse for at gennemføre en ekstraordinær grødeskæring, jf. regulativet for Værebro Å. Med venlig hilsen Thomas Jacobsen, afdelingsleder Som, man bemærker, beror kongernes sagsbehandling ikke på velvilje, men på et skøn og en fortolkning af regulativet af selvsamme konger – det må siges, at være det samme som at sætte ræven til at vogte gæs. Man ønsker ikke at gøre noget som helst, før hele Egedal står under vand. Å-lauget burde være advaret, da tidligere års massive oversvømmelser heller ikke afstedkom en ekstra grødeskæring. Der var simpelthen så meget vand, at kongen der skulle skære grøde, ikke kunne finde åen for bare vand. Man kunne jo ikke drømme om, at være på forkant med situationen og tillade en grødeskæring INDEN det går galt. Så hellere oversvømme folks huse og marker. Grunden til at ålauget lavede aftalen, var selvfølgelig at tidligere års erfaring viste, at en ekstra grødeskæring ville gøre, at åen kunne opretholde en god vandgennemstrømning gennem hele sommeren og skulle vi få en ekstrem-nedbør, ville vandet hurtigt forsvinde igen, da åen ikke var fyldt med grøde. Nu har vi været forskånet for ekstrem-regn i vores del af landet, men med en å der har været stoppet af grøde siden 23 august, er det mere held end forstand, at det ikke er gået galt. Det er helt utroligt, at et par konger (og en dronning) i miljøafdelingen, kan skalte og valte med folks ejendomme som det passer dem uden nogen form for politisk indblanding. Selvsamme afdeling sider lige nu og planlægger de nye vandhandleplaner, som vil give endnu større oversvømmelser – jeg tror simpelthen ikke, det er gået op for politikerne i Egedal hvad det går ud på? En kajakroer fra Jyllinge Nordmark kan ikke forstå, hun ikke kan sejle med kajak i åen. Der er simpelthen ikke plads! Kongerne på kontoret gør ellers meget ud af, at fortælle, at de altid overholder deres regulativ til punkt og prikke. Ved Jyllinge skal bredden på åen være 4 m, men det er åbenbart kun gældende den dag de skære grøde. Da man ikke skære siderne (hvorfor må guderne vide) går der ikke lang tid før åen igen er vokset helt til og der er ikke engang plads til en kajak!! Hvordan i himlens navn vil man så have, at vandet skal kunne løbe ud til fjorden. Men man skal åbenbart have læst til konge rigtig længe for at forstå det. En anerkendt biolog, Kåre Fog, skrev for kort tid siden et indlæg i avisen, der meget præcist beskrev, hvad det er der foregår i miljøafdelingen. Jeg skal ikke her gengive ordlyden, men blot henvise til indlægget, der blev bragt under overskriften ”Værebro å – det hele sejler”. Til forskel fra kongerne i miljøafdelingen, er Kåre Fog bekendt med natur på den praktiske måde – han arbejder i naturen og ikke bag et skrivebord. Pr. 1. september skal der være 10 m randzoner på begge sider af et vandløb eller en sø. Jeg troede, det var tænkt for at beskytte åen mod landmandens sprøjte eller kvælstof. Men nej, det er for at beskytte landmanden mod indtrængende kloakvand fra rensningsanlæg og diverse gifte fra Sørup losseplads – jeg kan da godt forstå, hvorfor køerne ikke kan blive drægtige mere, når de drikker af vandet fra Værebro å – men vi har ikke råd til at bygge større rensningsanlæg og lossepladsen – det er sikkert ikke så giftigt, så vi undlader at tage prøver af de gamle kemikalietønder eller også hælder vi lidt mere jord henover – vi skal jo koncentrere vores indsats om at lave større oversvømmelser og genere landmænd og parcelhusejere mest muligt! Efter 6 års ”indsats” fra kongernes side, ville det være befriende med nogle nye medarbejdere i miljøafdelingen, der kunne komme med nogle konstruktive løsningsforslag – prøv f.eks at ansætte en hydrolog – det er lykkedes flere andre steder, at få vandet til at løbe den rigtige vej. Man skal huske på, at hvor der er en vilje, er der som bekendt en vej. Det ville være rart med en løsning inden vi alle sammen står under vand.

Publiceret 26 September 2012 00:00