Rockergruppen Satudarah, der i mere end ét år har holdt til på Ringbakken i Ganløse, er blevet smidt ud af klubhuset. Polfoto/Jonas Olufson
Rockergruppen Satudarah, der i mere end ét år har holdt til på Ringbakken i Ganløse, er blevet smidt ud af klubhuset. Polfoto/Jonas Olufson
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lukker klubhus: Politiet smider Satudarah ud af Ganløse

Konflikten mellem rockergrupperne Satudarah og Bandidos får nu politikredse på Sjælland til at lukke flere klubhuse. Ét af stederne er klubhuset på Ringbakken i Ganløse

Rockergruppen Satudarah er i dag fredag blevet smidt ud af klubhuset på Ringbakken i Ganløse.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse,

“Politikredsene på Sjælland og Lolland-Falster har på baggrund af en konkret lokal vurdering og med baggrund i “Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme” besluttet at lukke Satudarah MC og Bandidos MCs klubhuse på Sjælland og Lolland-Falster,” skriver politiet, der oplyser, at lukningen foreløbig gælder i fjorten dage.

Med baggrund i politiets generelle monitering og efterforskning af blandt andet rocker- og bandegrupperingerne er det konstateret, at der aktuelt verserer en konflikt mellem Satudarah MC og Bandidos MC, herunder flere af deres støttegrupper.

“Konflikten er i særlig grad eskaleret efter et større slagsmål mellem de to grupper ved et boksestævne i Herlev den 27. oktober, og har siden ført til flere alvorlige angreb og voldelige hændelser mellem de to grupper. Konflikten vurderes ikke at være geografisk afgrænset, idet der i flere politikredse på Sjælland har været konkrete hændelser forøvet både i det offentlige rum, mod deres klubhuse og mod andre adresser, hvor medlemmer af grupperne bor,” skriver politiet.

Brugt skydevåben

De to rockergrupperinger har som led i konflikten anvendt både skydevåben, stik- og slagvåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.

Politiet vurderer sammenfattende, at der med baggrund i de mange angreb og hændelser siden den 27. oktober i Herlev, den geografiske spredning af disse hændelser og ikke mindst den forholdsvis korte tidsmæssige udstrækning mellem de enkelte episoder, er betydelig risiko for yderligere angreb og voldelige hændelser. Endvidere vurderes det, at rockergrupperingernes klubhuse vil kunne udgøre et mål for yderligere angreb i konflikten.

Publiceret: 03. November 2017 13:56

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere