Ganløse Bibliotek på Toftekildegaard skal bevares. Sådan lyder det klare budskab fra byens borgere. Privatfoto
Ganløse Bibliotek på Toftekildegaard skal bevares. Sådan lyder det klare budskab fra byens borgere. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Massiv borger-støtte: Bevar vores bibliotek

Små 1000 Ganløse-borgere har udfyldt en “flyer” for bevarelsen af byens bibliotek på Toftekildegaard i Ganløse

Borgerne i Ganløse har taget arbejdshandskerne på i kampen for at bevare byens bibliotek på Toftekildegaard.

Således kan Ganløse Bylaug meddele til Lokalavisen Egedal, at 961 borgere har udfyldt en “flyer” med en støtteerklæring for det lokale bibliotek.

“Vi er meget tilfredse med små 1000 støtte-erklæringer. Det siger lidt om, hvor meget byens borgere holder af deres bibliotek og kulturliv. Nu kan vi kun håbe, at politikerne i Egedal Kommune tager det tydelige budskab med i deres overvejelser, når de skal træffe en beslutning,” siger Niels Madsen, der er formand for Ganløse Bylaug.

Han lægger ikke skjul på sin skuffelse over kommunens administrative forslag, der byder på en lukning af biblioteket på Toftekildegaard eller en sammenlægning med skolebiblioteket på Ganløse Skole.

Meget uheldigt

“Det er generelt nogle triste forslag på kulturområdet i Egedal. Vi er jo ikke de eneste, som kan blive ramt, men når vi snakker Ganløse og byens bibliotek, så er det meget uheldigt. Biblioteket var landets første med selvbetjening, og det bliver stadig flittigt brugt af både ældre og børnefamilier. Det har en stor betydning for borgerne i Ganløse, da det bortset fra kirken er vores eneste offentlige rum. Den slags skal man værne om,” siger Niels Madsen, som frygter en kedelig udvikling, hvis en bibliotek-nedlæggelse ser dagens lys i landsbyen.

“Jeg tror, at mange fra Ganløse vil benytte bibliotekerne i Ballerup eller Farum. Det ville være skidt for kommunen, men det kan blive konsekvensen. Samtidig sender man et signal om en langsom landsby-død, og det vil vi for alt i verden kæmpe imod,” siger Niels Madsen.

Publiceret: 08. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt