Der blev løbet til den helt store guldmedalje.
Der blev løbet til den helt store guldmedalje.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mesterlig motionsdag: Elever løb penge ind til Red Barnet

Fredagen stod i motionens tegn på skolerne i Egedal Kommune - ikke mindst på Bækkegårdsskolen i Ølstykke, hvor eleverne snørede løbeskoene til fordel for Red Barnet

Til lyden af pumpende disko-rytmer kunne eleverne på Bækkegårdsskolen i Ølstykke gøre klar til fredagens store motionsdag.

Og motivationen og lysten fejlede bestemt ikke noget hos langt de fleste elever.

“Lad os så komme i gang,” lød det fra en utålmodig dreng, da han indtog sin position ved startfeltet på løbestien.

Kort efter blev han og flere andre elever sendt ud på en 3.2 km. rute rundt i Ølstykke, men der var også dem, der hellere ville prøve kræfter med en “skole-triathlon” på 300 meter svømning, 18 km. cykling og 3,2 km. løb.

Ekstra motivation

Fælles for flokken var dog, at indsatsen blev støttet økonomisk af lokale virksomheder - et beløb, som nu bliver tildelt Red Barnets arbejde for at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

“Vi kunne godt tænke os at pifte vores motionsdag lidt op, og det kunne vi blandt andet gøre ved at koble dagen op på et godt formål. Det er sjovt og sundt at løbe, men det er endnu sjovere, når man samtidig løber for en god sag,” siger Tine Henriette Larsen, lærer på Bækkegårdsskolen.

En udtalelse, som eleverne var enige i - ikke mindst Oscar Nielsen fra 9.A og Emma Højgaard fra 9.B, som hurtigt og nemt klarede løbeturen.

“Det hjælper på motivationen, når man ved, at hele projektet er med til at hjælpe andre,” sagde Oscar Nielsen.

“Jeg får helt klart lyst til at løbe endnu længere, når det er med til at støtte Red Barnet,” lød det fra Emma Højgaard.

Se den festlige video fra elevernes opvarmning på vores facebookside

Glæden var stor blandt de mange elever, der fredag kastede sig over den traditionsrige motionsdag.
Glæden var stor blandt de mange elever, der fredag kastede sig over den traditionsrige motionsdag.
Hallen på Bækkegårdsskolen dannede rammen om en stor fælles opvarmning, hvor musikken i den grad fik eleverne op på mærkerne.
Hallen på Bækkegårdsskolen dannede rammen om en stor fælles opvarmning, hvor musikken i den grad fik eleverne op på mærkerne.
Eleverne er klar til at blive sendt på løberuten i Ølstykke. Fotos: KT
Eleverne er klar til at blive sendt på løberuten i Ølstykke. Fotos: KT

Publiceret: 13. Oktober 2017 13:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere