“Jeg føler, at jeg har fået livet tilbage,” siger Oliver som har været igennem mere end de fleste af sine jævnaldrende. Foto: Birgitte Masson
“Jeg føler, at jeg har fået livet tilbage,” siger Oliver som har været igennem mere end de fleste af sine jævnaldrende. Foto: Birgitte Masson
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mød Oliver: “Kunne jeg gøre mit liv om, ville jeg stadig tage samme vej”

Oliver har kæmpet mod kiloene og psykisk sygdom. I dag er han kommet ud på den anden side meget klogere på sig selv og livet

Af Birgitte Masson

Vi kender dem. Historierne om den evige kamp for at tabe sig.

Alligevel skiller Oliver Brauer sig ud fra mængden. For oven i udfordringen med at smide nogle af de 100 kilo, der havde sat sig, var der også kampen mod en psykisk lidelse, hvor symptomerne bl.a. var depression og angst.

“Som 17-årig havde jeg virkelig brug for hjælp. Jeg fik efter lang tid stillet diagnosen skizotypi, som er en sindslidelse der giver forstyrrelser i, hvordan man oplever verden omkring sig, og hvordan man oplever sig selv. Det betød bl.a. at jeg isolerede mig. Jeg kunne ikke møde andre mennesker uden at få panikangst. Som følge deraf røg jeg ind og ud af forskellige skoleforløb,” fortæller Oliver Brauer der i dag er 22 år.

Vi befinder os i villahaven hjemme i Stenløse, hvor den eneste støj kommer fra den avancerede pumpe til poolen.

“Det er min stedfars projekt. Han elsker alle former for gadgets og elektriske apparater.” Oliver smiler, og vi sætter os ved havebordet, mens dalmantineren Gordon forsøger at stjæle opmærksomheden ved at ville lege.

Men det er Oliver det handler om.

“Jeg har altid fået at vide, at jeg havde mange evner. Jeg er opdraget til at være den bedste. Sådan noget er godt at få at vide, hvis man kan blive løftet af det. Men det er ikke godt, hvis det spænder ben for en. Det gjorde det på et tidspunkt for mig.”

Oliver fortæller, at det først var for to år siden, han selv indså, at han ikke bare var en doven teenager. Han var faktisk syg og afhængig af sin medicin.

“Jeg har altid været fascineret af en atletisk fysik, så det siger sig selv, at jeg havde det rigtig skidt over at veje tæt på de 100 kg. Det var en dyb følelse af skam over, at jeg ikke lykkedes.”

Brug for at målrette træningen

Vendepunktet for Oliver kom i foråret 2016.

“Jeg havde forsøgt at tabe mig mange gange, men uden held. Men den 22. maj sidste år prøvede jeg så igen. Jeg startede i det små med at gå ture to gange tyve minutter om dagen, samtidig styrketrænede jeg fire gange om ugen. Jeg tog en dag ad gangen, og det hjalp endelig. For ugerne gik, og pludselig havde jeg trænet i en måned.,” fortæller Oliver, der - typisk for ham - ville sætte sig et mål at stile mod.

Det blev konkurrencen indenfor bodybuilding: DBFF Newcommers.

Men sideløbende med, at træningen tog form, og kiloene raslede af, havde han brug for hjælp til at målrette træningen.

“Jeg havde hørt om Tom Hoel fra Aerobicgården i Frederikssund gennem en veninde, så jeg ringede til Tom og fortalte, at jeg var kommet langt med min træning, men at jeg havde brug for hjælp til det videre forløb. Det første Tom gjorde var, at tale mig fra at stille op til konkurrencen,” Oliver smiler.

Da han insisterede på, at fortsætte mod det mål han havde sat sig, så støttede Tom ham, lige indtil han selv kom på andre tanker.

“Det endte alligevel med, at jeg sprang fra konkurrencen. Jeg fandt ud af, at det ikke var et miljø jeg ville associeres med.”

Har fået livet tilbage

Men tiden på Aerobicgården var på ingen måde spildt.

“Det har være super for mig. Tom er en helt vildt fantastisk person, som bringer masser af god energi til stedet. Og så er der et utroligt hyggeligt fællesskab på Aerobicgården. Man mærker det, lige så snart man træder ind ad døren,” siger Oliver.

I dag føler han, med sine egne ord, at han har fået livet tilbage.

“Jeg har det virkelig godt. Jeg er medicinfri. Jeg har fået en praktikplads, og så er jeg glad for, at jeg selv har kæmpet denne kamp, omgivet af folk som har støttet mig.” Oliver nævner i flæng sin mor, OPUS (OPUS er et offentligt tilbud med intensiv kontaktpersonstøtte red.) og Tom Hoel.”

I en alder af bare 22 år kender Oliver sig selv langt bedre end mange andre jævnaldrende. Vejen dertil har ikke været let. Oliver har været usikker på rigtig meget i sit liv. Men i dag er han sikker på en ting: Han ville ikke have været noget af det foruden.

“Skulle jeg gøre mit liv om, ville jeg stadig tage samme vej. Jeg har virkelig lært så meget om mig selv og andre mennesker. Den forståelse ville jeg ikke være foruden.”

Publiceret: 18. Juli 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!