Falck mister brandslukningsopgaven i Nordsjælland - blandt andet her på den lokale station i Stenløse. Arkivfoto
Falck mister brandslukningsopgaven i Nordsjælland - blandt andet her på den lokale station i Stenløse. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu er det slut med brandslukning fra stationen i Stenløse

Brandslukningen i Egedal Kommune, som indgår i Frederiksborg Brand og Redning, skal fra 2019 selv varetages af det fælleskommunale brandvæsen

Fra 2019 bliver der ikke længere brandslukning fra Falcks station på Frydensbergvej i Stenløse.

Det står klart efter et møde hos beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand og Redning.

Kommissionen skulle blandt andet tage stilling til et udbud af det operative beredskab, og det var en enig kommission, der besluttede at annullere udbuddet og i stedet gøre brug af kontrolbuddet fra beredskabet, da dette var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

“Fra 1. januar 2019 skal beredskabet for Frederiksborg Brand og Redning selv stå for brandslukningsopgaven. Det betyder, at det fra denne dato er slut med brandslukning fra Falcks stationer i Helsinge, Gilleleje, Hillerød, Farum og Stenløse. De kommunale brandstationer i Frederikssund, Frederiksværk, Slangerup, Hundested, Skibby og Jægerspris fortsætter uændret,” lyder meddelelsen i beredskabsinfo.dk.

Ifølge Egedal Kommune betyder det blandt andet, at opgaverne bliver hjemtaget, og at kontrakterne med Falck derfor ikke forlænges efter 31. december 2018. Som en konsekvens heraf vil der også ske en virksomhedsoverdragelse af de berørte medarbejdere.

Publiceret: 08. December 2017 09:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt