Motivet med de græsklædte holme i fjorden ud for Jyllinge genskabes med grønne græsklædte plateauer fra Bygaden 28 og videre op til rundkørslen.
Motivet med de græsklædte holme i fjorden ud for Jyllinge genskabes med grønne græsklædte plateauer fra Bygaden 28 og videre op til rundkørslen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu indvies “Fjordkilen Vest” i Jyllinge

Kommunens “Fjordkile-projekt” bliver på mandag indviet med taler og musik

Plænen foran kirkegårdsmuren og de to parkeringsarealer nord for Kirkebjergvej i Jyllinge er nu blevet til et grønnere område med en sti, græsklædte holme, stensætninger, bænke, smukke græsser og staudebede.

Det er med andre ord tid til indvielsen af Roskilde Kommunes “Fjordkile Vest-projekt”, der tager udgangspunkt i områdets eksisterende værdier og skaber en smuk, rolig og enkel indramning af den storslåede udsigt, kirken og den idylliske landsby.

Indvielsen finder sted på mandag den 11. september, hvor alle er velkomne fra kl. 14.30. Et kvarter senere vil borgmester Joy Mogensen og Torben Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget, holde tale, inden der kl. 15.00 er musik af Kulturskolens Skoleorkester.

Motivet med de græsklædte holme i fjorden ud for Jyllinge genskabes med grønne græsklædte plateauer fra Bygaden 28 og videre op til rundkørslen. De smukke stensætninger, som findes omkring kirkegården, er videreført med stensætninger i terrænspringene omkring p-pladserne, der er lagt om, men bevaret.

Skal binde byen sammen

I krydset Bygaden/Kirkebjergvej er der nu en minirundkørsel, dvs. en lille, lav rund forhøjning af granitsten midt i krydset.

Arbejdet slutter med nye planter i september og oktober. Projektet er en del af visionen om en fjordkile, der binder byen sammen fra Gulddysseskov i øst til fjorden i vest.

Publiceret: 07. September 2017 10:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere