Der er godt nyt til de mange computer-interesserede i Egedal Kommune. En ny e-sport satsning er på trapperne. Modelfoto
Der er godt nyt til de mange computer-interesserede i Egedal Kommune. En ny e-sport satsning er på trapperne. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu kommer E-sporten til Egedal Kommune

Ny e-sportsforening i Egedal vil gøre det muligt at ’gå til computerspil’ på samme måde som at gå til fodbold

E-sport er meget hurtigt blevet en af verdens største sportsgrene. Derfor tager Ung Egedal nu initiativet til at starte en e-sportsforening i Egedal Kommune.

“Der er et stort hul i Egedal Kommune, når det kommer til muligheden for at dyrke e-sport og det vil vi gerne hjælpe med at gøre noget ved,” siger Erik Rasmussen, der er viceskoleleder i Ung Egedal, der er ungdomsskolen i Egedal Kommune.

eSport er blevet en seriøs sport blandt unge på niveau med f.eks. håndbold og fodbold, hvor teori, teknik, strategi, samarbejde og holdånd er lige så vigtige som i alle andre sportsgrene.

Derfor har Ung Egedal også taget skridt til at tilbyde undervisning i e-sport om eftermiddagen til de 13 til 18 årige og de 70 pladser er stort set udsolgt. Det lover godt for en e-sportforening.

Nye lokaler i Kulturhuset

“Ung Egedal kan ikke mætte behovet for undervisning i e-sport i Egedal, så jeg håber der er en masse andre gamere og forældre, der vil være med til at etablere foreningen, siger Erik Rasmussen.

E-sport kræver udstyr og det kan godt være dyrt at etablere, men her får den nye e-sportforening en hånd fra begyndelsen, da den kan få lov til at benytte Ung Egedals e-sportslokaler i Stenløse Kulturhus.

Ung Egedal indbyder alle interesserede til at deltage i den stiftende generalforsamling torsdag den 14. september kl. 18.00 i Stenløse Kulturhus på Rådhustorvet 2. Så snart foreningen er oppe at stå, vil Ung Egedal trække sig og så skal foreningen være selvbærende. Efter generalforsamlingen er der fremvisning af E-sportlokalerne i Stenløse Kulturhus.

Publiceret: 06. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere